Passion til levevej
Over ti dage deler jeg mine erfaringer og læringer om at skabe en levevej af sin passion. De er meget personlige og har alle haft stor indflydelse på min levevej som skribent. Jeg håber at de kan være til inspiration for dig, så du selv kan skabe det liv du drømmer om.
Hvis du ikke fik læst de tidligere indlæg, så kan du finde dem her:
Resultatet er uinteressant
Når du fortæller om din sommerferie, så fortæller du alle de små historie om oplevelserne på turen. Du nøjes næppe med at fortælle at du tog til Paris og hjem igen. Det er både en indlysende og kedelig information – hvis altså du var i Paris 😉
Det der gjorde din sommerferie til en god oplevelse var ikke det faktum at du tog afsted i en uge sammen med familien. Den gode ferie opstod fordi i lavede ting sammen. Den gode ferie var summen af alle jeres aktiviteter og oplevelser. Den sande værdi ligger i selve processen – ikke målet.
Det gælder også din blog og din forretning. Det er ikke resultaterne der er interessante at måle på. Det er vejen til resultaterne der har værdi.
Jeg føler mig som en taber
Hvis jeg sætter mig et mål om at træne 12 gange crossfit på en måned, eller at løbe 100 kilometer på en måned, eller at lade være med at spise smør i en hel uge, eller sove 7,5 timer hver nat, eller skrive og udgive et blogindlæg hver dag i et år, så føler jeg mig som en taber hvis jeg ikke når de mål.
Det irriterer mig hvis jeg fejler og ikke når præcis det tal jeg havde besluttet. Og hvorfor? Lad os sige at jeg “kun” får skrevet 360 blogindlæg – så er det dag stadig en ganske flot præstation. Endda et arbejde der har åbnet en masse nye muligheder og som har gjort mig til en markant bedre skribent.
Selvom jeg kun løber 99 kilometer i denne måned, så er det en præstation der har styrket min kondition og mit helbred væsentligt. Et mål er retningsgivende. At du ikke når dit mål er ikke ensbetydende med at du er en fiasko. Derfor er det meget vigtigt at måle processen i stedet for selve resultatet. Processen har garanteret langt større værdi end målet i sig selv.
Når jeg kigger på vejen til mine næsten-resultater, så føler jeg mig ikke længere som en taber. Langt fra; jeg føler mig som en vinder.
Dengang jeg vandt en fjerdeplads
For mange år siden trænede jeg taekwondo på ganske højt plan. Seks gange om ugen stillede jeg op til træning. Nogle gange to gange om dagen. Det var hårdt, men også sjovt. Jeg blev dygtig nok til at komme med landsholdet til stævne i udlandet. Helt præcist var vi i Belgien.
Det var her jeg særligt oplevede elitens utaknemmelighed ved en flot præstation. Der var ingen tvivl om at alle deltagerne i stævnet var nogle af de dygtigste taekwondokæmpere i Europa. Uanset om de tabte eller vandt ville de stadig være hamrende dygtige til taekwondo. Alene det at være en af deltagerne føltes som en succes for mig.
Men flere gange så jeg kæmpere stå på medaljeskammelen og surmule. Nogle græd. Ikke fordi de fik en medalje, men fordi de kun fik sølv eller bronze. Det var her jeg første gang hørte vendingen “at tabe en andenplads”. Jeg var målløs. Hvordan kunne man om muligt være ked af at få en god placering?
Disse kæmpere har trænet taekwondo mange gange om ugen i adskillige år. De er nået meget meget langt. De har vist præstationer som kun få mennesker nogensinde prøver. Personligt var jeg stolt. Ikke bare for at være med. Jeg var stolt over min fjerdeplads i et internationalt taekwondostævne. Hele vejen til at være med blandt eliten var fantastisk.
Det er fedt at vinde – helt sikkert. Men jeg har aldrig konkurreret for at vinde – det har altid være vejen til toppen der har motiveret mig. Den sande værdi ligger i processen.
Hvad med dig – føler du dig som en vinder eller en taber? – prøv at skifte fokus, så er du helt sikkert en vinder 😉
