Herligt – du kan se nogle muligheder i et samarbejde om personlig branding online. For at hjælpe dig bedst muligt skal vi først finde ud af, om dine udfordringer stemmer overens med det jeg kan tilbyde.
Selvom jeg gerne vil vide alting, så er det ikke alt jeg kan hjælpe med. Til gengæld har jeg et kæmpe netværk af hjælpsomme mennesker.
Tid er en begrænset ressource. Derfor vil jeg bede dig skrive en ansøgning hvor du beskriver dit problem og dine udfordringer. På den måde kan jeg forberede mig til vores første møde eller samtale.
Hvis jeg ikke føler at jeg kan hjælpe dig, så vil jeg (så vidt det er muligt) henvise dig til en der kan.
Det koster 1.500 kroner + moms for det første møde eller samtale. Vi aftaler et tidspunkt og jeg forberede mig på samtalen ud fra din ansøgning – eller den dialog vi har haft på andre kanaler.
Når vi har snakket sammen, sender jeg dig mine notater så du har noget at arbejde videre med bagefter.
Jeg sætter notaterne op i punktform så du har en slags tjekliste du kan gå ud fra når du skal planlægge dit arbejde.
Vores første samtale er en strategisamtale hvor vi kortlægger hvad dine udfordringer er – og hvordan du bedst løser dem. Her aftaler vi også om det vil være en god idé med flere samtaler i forløbet.
Min erfaring er at man opnår de bedste resultater når man forpligter sig til et andet menneske. Derfor vil jeg anbefale at tage imod tilbud om et forløb – så du er sikker på at gøre det der skal til for at styrke din forretning… og dit personlig brand.
Betaling
Det koster ikke noget at sende en ansøgning. Samtaler og coachingforløb betales forud. Når jeg tager en opgave vil du modtage betalingsoplysninger. Jeg går først i gang med opgaven når hele beløbet er betalt.