I sidste uge spurgte jeg, hvad betyder det at være en kreativ? Jeg opfordrede jer til at give et bud på Twitter (#enkreativ).
Desværre kvidrer vi ikke så meget her i Danmark, – endnu. Men det afholdte mig ikke fra at finde ud, hvad andre mener. Det var i min søgen efter andre definitioner på dette substantiverede adjektiv, at jeg kom til at tænke: En kreativ er ikke dét, han eller hun laver.
I min tid som behandler mødte jeg mange stressede og frustrerede mennesker; som regel studerende. De var i tvivl, om de havde valgt det rigtige studie. Jeg mødte også færdiguddannede, der var i tvivl om deres arbejde.
Tit og ofte har jeg fået spørgsmålet, hvad skal jeg vælge af uddannelse eller job? De fleste vil vælge med fornuften og vælger et studie, der åbner døre; de søger dét job der forventes af dem. Men er netop dén uddannelse og dét job lig med identitet? Er det dét de er?
Er jeg fx cand.merc, fordi jeg har et eksamensbevis, der hævder det? Er jeg skribent, fordi jeg skriver?
Jeg tænker, altså ér jeg. – Decartes
Det er en almindelig fejl at antage at være, hvad man gør, men det er en farlig glidebane, der kan føre til fald.
Bare fordi du skriver, maler eller spiller alpehorn, betyder det ikke, at du er kreativ. Du udøver din kunst, fordi du er kreativ.
I mange år har jeg prøvet, at finde ud af hvad jeg er. Derfor har jeg prøvet rigtig mange ting. Det var først, da jeg prøvede at finde min passion, at jeg forstod, at jeg er skribent.
Jeg tror ikke, at jeg er skribent, fordi jeg skriver; – jeg er skribent, fordi jeg ikke kan lade være med at skrive.
Mit svar på spørgsmålet om, hvilken uddannelse eller arbejde du skal vælge, er: noget du brænder for. Noget du ikke kan lade være med at gøre. Find din passion og din identitet. Stå op hver dag og vær dig selv.
Hvad kan du ikke lade være med at lave?
Jeg er forresten ved at planlægge et ugentligt nyhedsbrev, hvis du vil være med fra starten, kan du tilmelde dig her.