Der er afgørende for din forretning eller karriere at du finder din passion. Kun ved at formidle noget du virkelig brænder for kan du give stor værdi og gøre en forskel.
Jeg er nysgerrig af natur og kan derfor finde interesse i næsten alting. Alt nyt er spændende. Derfor har en af mine største udfordringer været at finde ud af hvad min passion egentlig er.
Der skulle gå mange år før det gik op for mig at min passion ikke er en konkret aktivitet, men noget mere abstrakt. Jeg fandt ud af at jeg brænder for at lære og formidle. Især brænder jeg for at skrive det jeg lærer.
Da jeg fandt min passion begyndte mit liv at give mening og tage form. Der kom skub i karrieren og verden omkring mig begyndte at vise interesse for det jeg har at give. På ét år har jeg oplevet større succes og anerkendelse end jeg har gjort de sidste 20 år.
Jeg fandt min passion og lavede en blog. Nu vil jeg vise dig hvordan jeg fandt min passion, så du også kan finde din.
Passion har sin oprindelse i Jesu lidelse og død
Jesus var nok sin tids største go-giver. Han gav værdi som har sikret ham evig succes. Det interessante var at han ikke stræbte efter succes. Hans mission var at hjælpe andre. Dét er essensen i passionen. At bruge det du brænder for til at hjælpe andre mennesker. Gør du det, så kommer successen helt af sig selv. Du kan simpelthen ikke blive en fiasko.
Passion er en stærk følelse for at gøre noget specifikt. Filosofisk set omfatter passionen både lyst, vrede, aggression og jalousi. Det betyder også at det kan være en lille smule skræmmende at udøve sin passion.
De fleste der udlever deres passion og virkelig gør det de brænder for, har en angst for afvisning. Din frygt for at blive afvist kan hindre dig i at dyrke din passion. Du skal finde modet til at trodse din frygt og dyrke din passion alligevel.
Når du finder din passion vil du opdage at den er en uudtømmelig ressource. Du går aldrig i stå. Din passion er et overflødighedshorn af værdi du kan give til andre. Når du skriver vil du altid have noget at skrive om. Du bliver aldrig træt af at lære om din passion og udvikle den. Derfor vil du hver dag blive bedre og bedre til at udøve den.
Din nøgle til succes som selvstændig, eller i din karriere, ligger i din passion. Derfor er det så vigtigt at du finder den. Der er mange måder at gøre det på, men her vil jeg vise dig hvordan jeg gjorde det. Jeg vil opfordre dig til at prøve at gøre det samme, så du finder din passion.
Sådan fandt jeg min passion
Jeg lavede en liste der startede med det år jeg blev født. Listen sluttede i 2014 hvor jeg fandt min passion. Ud for hvert årstal besvarede jeg tre spørgsmål:
- Hvad var min største bedrift?
- Hvad snakkede jeg meget om?
- Hvad lavede jeg meget?
Det var ikke sikkert at jeg kunne udfylde alle år på listen, men de fleste fra jeg var syv år blev udfyldt. Det er en god idé at opstille skemaet i en tabel med fire kolonner (årstal, spm. 1, spm. 2, spm. 3).
Find et mønster. Er der noget dine største bedrifter har til fælles? Hvad handler dine samtaleemner om? Havde dine aktiviteter noget til fælles?
Selvom dine aktiviteter er forskellige, så er der helt sikkert et element i dem du kan lide mere end andre. Hvad er det?
Opgave: Brug lidt tid på at opstille og udfylde dit skema. Find et mønster og overordnet emne. Når du har fundet ud af hvad din passion er, så del den med alle. Skriv den ned.
Jeg har gjort det nemt for dig, og har lavet en skabelon du kan bruge når du arbejder med at finde din passion. Skabelonen kan du udskrive så du kan arbejde med den i ro og mag, uden distraktioner. Udskriv gerne et ark mere hvis du løber tør for linjer.
Du kan downloade den her:
Arbejdsark til at finde sin passion