Godt. Du har fået en million idéer, noteret dem i hæfter og på tavler. Du har lavet brainstorming og er ved at drukne i Post-it-noter. Den sværeste del venter: at få lavet noget.
Jeg arbejder en del med kreativer. Men det er de færreste projekter der føles kreative. Projekter kan virke uoverskuelige og tage modet fra de fleste. De kræver alt for meget arbejde på alt for lidt tid. Det sværeste ved er projekt er at få det trukket i gang.
Mange idéer, ingen handling
Jeg har efterhånden lært et par kneb som kan hjælpe kreativer med at blive mere produktive. Det er en af de største udfordringer et kreativt mennesker står over for.
Når det handler om kreativt arbejde (især kunst) har jeg lagt mærke til at kreativer er tilbøjelige til ikke at skride til handling. De retter og finpudser. Laver detaljer om gentagne gange til det er perfekt. De søger perfektion og betaler prisen i manglende produktion.
Kreativer har ofte hundred halvfærdige projekter til at ligge.
Misforstå mig ikke
Det er ikke for at kritisere kunstnere og idérige personer. Jeg er selv en af den kreative slags. Jeg véd hvordan det er at stå med tusind idéer, som aldrig bliver til noget fordi jeg ikke kan finde fokus og komme i gang. Jeg er blevet meget bedre med tiden. Jeg har fundet en måde at finde fokus og producere.
Der er unægteligt mange arbejdsopgaver involveret i en kreativ proces (langt flere end andet arbejde). Men hvis du har et kreativt talent og det er dit job at bruge det, så vær forsigtig.
Modstanden ligger på lur, klar til angreb. Den ligger som en løve – på udkig efter sit næste måltid. Bag hvert et hjørne finder du en undskyldning for ikke at gøre noget. Du laver overspringshandlinger i stedet for at levere dét du har lovet. Imens går der et par dage og så har du fået en ny idé og endnu et halvfærdigt projekt.
Lad os få en ting på det rene: Du har ikke tid til alt det her ævl. Din tid og dit arbejde er alt for værdifuldt – en gave til resten af verden.
Du har brug for et system – en metode
Det ville være slapt af mig hvis jeg ikke anbefalede dig at finde et system til at få ting fra hånden. At være kreativ er ikke nok. Du skal også lave noget. Det er din mulighed for at skabe noget enestående.
Hvert minut tæller. Du kan ikke få tiden, der er gået, tilbage. Bolden ligger hos dig. Hvad vil du gøre? Vil du tøjle din kreativitet og vende den til handling, eller vil du forpasse din chance?
Begynd i dag – nu. Skriv noget. Læg en plan. Gør noget for at sætte arbejdet i system.
Hvilket system bruger du for at opsamle idéer, tøjle kreativiteten og få noget fra hånden? Del med os i kommentaren.