Den første regel i at få arbejdet fra hånden er: mød op. Kom i gang med arbejdet, så du kan få lavet noget, der gør en forskel. Det er en indlysende enkel regel, så hvorfor er det lige, at vi ikke gør det? – vi lader os let afbryde. Vi skal prøve at undgå afbrydelser.
Art is hard. Selling is hard. Writing is hard. Making a difference is hard. – Seth Godin
Det sker, ret ofte, at vi går hen til dét sted, hvor vi arbejder, uden egentlig at arbejde. Vi lader andre menneskers dagsorden bestemme, hvad vi skal gøre, og hvornår vi skal gøre det. Vi laver lidt hist og pist, men får aldrig skabt noget af værdi.
Jeg kæmper selv med forstyrrelser, når jeg skal arbejde. Der er børn, naboer, venner, sociale medier, posten, TV, radio, sult og naturen, der kalder, når det er mest utidigt. Hele tiden er der nogen eller noget, der trækker i mig og forhindrer mig i at gøre et stykke arbejde, der virkelig betyder noget og har stor værdi. Det skal stoppe.
At gøre en forskel er hårdt arbejde. Det kræver vedholdenhed, og at man helliger sig sit arbejde. Det er et spørgsmål om at holde fokus. Det kan være svært. Jeg er nem at distrahere, og min opmærksomhed ruller lynhurtigt ud af en bane, som ikke har noget med mit arbejde at gøre. Det er et under, at jeg nogensinde får noget lavet.
Du har en Fjende. Det har jeg også. Den er som en dæmon, der tvinger hjernen til at lyste sig med alt muligt andet, end dét vi egentlig havde tænkt os. Fjenden er forstyrrelser, – indre som ydre.
Hver dag er en ny dag fyldt med fristelser til overspringshandlinger, der forhindrer os i at få gjort arbejdet. Det er ikke fordi vi ikke kan lide at arbejde. Det kan vi godt. Det er bare som om, kroppen og hjernen hellere vil lave ting, der er nemmere. Ting der ikke er svære; som at spise, sove eller spille Playstation.
Når vi så endelig tager beslutningen om, at nu skal der laves noget, – så er der en lille stemme inde i hovedet, der siger: jeg skal bare lige…
Nej. Stop!
Uanset hvornår du beslutter dig for at arbejde, vil der altid præsentere sig en undskyldning for at gøre noget andet. Det er en daglig kamp mod overspringshandlinger, der aldrig slutter. De vil være der hele tiden og ligge på lur for at overmande dig, så snart de får muligheden. De vil være der, så længe du lever, og du kan ikke flygte fra dem.
Men hvordan kan vi undgå afbrydelser? Skal vi bare give op? Her er et par retningslinjer, du kan følge for at undgå afbrydelser, når du skal arbejde.
- Sæt ord på problemet. Du har en modstander. Du er ikke nødvendigvis født doven. Alle bliver distraheret. Alle har brug for at få rettet kursen ind nu og da. Første skridt på vejen til at få bugt med modstanden er at anerkende, at den er der. Det faktum, at du møder modstand, kan betyde, at du er i gang med noget, der kræver mod; at du er i gang med et stykke arbejde, der betyder noget.
- Tag ansvar. Du kan selv gøre noget ved problemet. Tag kontrollen over dig selv, dén du er og bliver. Lad være med at lægge ansvaret fra dig ved at finde på undskyldninger for at du gør noget andet, end dét du skal.
- Mød op. Det lyder enkelt, men det er hårdt; nogle gange ulideligt. Du skal møde op og gøre arbejdet. Hvis alle havde nemt ved at gøre det, så behøvede jeg ikke at skrive dette indlæg. Stop småsnakkeriet, luk døren, sæt propper i ørerne, rul gardinerne for og kom i gang med at gøre det arbejde du er blevet skabt til. Jeg lover dig, at det er en god følelse at få det gjort.
- Vær mere effektiv. Når vi bliver distraheret, bliver vi også frustrerede og begynder at slå os selv i hovedet med det. Det er ikke særligt produktivt. Du skal arbejde smartere, ikke hårdere end du kan. Tag evt. kontrol over distraktionerne ved at bruge dem som belønning for en god halv times indsats.
Forstyrrelser, distraktioner, afbrydelser, overspringshandlinger. De kommer alle ud på ét. De er ikke særligt gode venner med den kreative proces. Oftest sidder Fjenden inden i dig selv og prøver at sabotere dit arbejde. Du må ikke lade det ske. Du har for meget på spil. Ja, dit arbejde er hårdt, det er svært, – men det er kun dig, der kan gøre det.
Hvordan undgår du forstyrrelser og overvinder trangen til overspringshandlinger? Giv dit bud i kommentaren.
