Det kan godt lade sig gøre at starte en forretning uden at have penge. Hvis du virkelig gerne vil, så lad dig ikke bremse af et stramt budget.
Jo, det er da mest fornuftigt at starte sin forretning med en sum penge at investere med, men langt de fleste må starte uden penge og et meget stramt budget.
Der findes mennesker som slet ikke kan lade være med at starte forretning, ganske enkelt fordi de kan lide det. Jeg véd de findes fordi jeg selv er et af de mennesker.
Gammeldags opfattelse
Tendensen i USA viser at der bliver flere og flere selvstændige. Noget tyder på at vores arbejdsadfærd ændrer sig markant. Desværre er vores system ikke indrettet til at folk bliver deres egen arbejdsgiver.
På Jobcenteret kan man kun få hjælp hvis man søger et fuldtidsjob på 37 timer og a-kassen siger at man helst skal holde sig fra at blive selvstændig, for så får man ingen dagpenge.
For mange mennesker ville det være mere oplagt at blive selvstændige, men den eneste form for entrepreneurship der bliver støttet er forskning og innovative vækstvirksomheder.
Men desværre er det meget sjældent at det er den gode idé der har succes. Ifølge Seth Godin (verdens førende blogger om moderne markedsføring) er det langt bedre at finde en niche med et kedeligt produkt end at poste tusindevis af kroner i en innovativ idé. Din sandsynlighed for succes er langt større.
Given the choice between building a thriving, profitable business with a niche and a really boring product and putting your life savings into an intensely competitive business where you’re likely to fail but the product is cool, the experienced bootstrapper will pick the former every time. If you find an industry filled with wannabe entrepreneurs with a dollar and a dream, run away and look for something else! – Seth Godin, Bootstrappers Bible
Skriv som freelancer eller konsulent
Som selvstændig tekstforfatter har du muligheden for selv at bestemme. Du kan have fokus på kunden og processen uden at blive distraheret af produktet. Det handler nemlig ikke om produktet og det handler heller ikke om dig. Det handler om kundens behov og om at give værdi.
Lad være med at tro at det drejer sig om at skabe noget revolutionerende nyt.
Lad være med at tro at du skal konkurrere med de store.
Du skal finde din niche og tilføje den din personlighed. Bliv eksperten på området og vis hvad du kan.
Meget tyder på at virksomheder i stigende grad vil benytte freelance skribenter fremfor tekstbureauer.
Hvorfor?
Fordi et tekstbureau ofte kan virke mekanisk. En personlig freelancer kommunikerer med een og samme stemme, samme stil. Det virker troværdigt på køberen og har nemmere ved at vække tillid.
I Danmark er vi ikke helt nået dertil endnu, men det er allerede sket i USA og det vil også ske her. Find din niche og bliv eksperten. Ligegyldigt hvad du kaster dig over, så vil du have større mulighed for succes.
Er det dyrt?
Nej, det er ikke. Selvom mange vil påstå det modsatte, så er det ikke nødvendigt med en stor opstartskapital. Dine vigtigste ressourcer er tid og penge. Brug tiden rigtigt; til at skabe værdi. Gem pengene til at leve for indtil den tid du investerer begynder at skabe et økonomisk overskud.
I dag er der uendeligt mange ressourcer rådighed på internettet, så du kan komme igang med din forretning for ganske få penge.
Det kan naturligvis være en fordel at have penge at investere, men det er ikke nødvendigt så længe du også har tid at investere. Brug din tid rigtigt og du er godt på vej.
Føler du dig begrænset af et stramt budget? Fortæl hvordan.