Vi er nået til den slags overskrifter der lover et bedre liv. Det en overskrift du ikke kan lade være med at læse fordi den rammer et ømt punkt. Noget du vil være bedre til. Noget du vil have anderledes.
De fleste mennesker er presset på et eller andet område. Som forældre eller på arbejdet. De kan ikke bare stoppe med at betale regningerne.
Hver dag mærke alle mennesker et pres. Nogle bliver stressede og andre lærer at leve med det. Men de har et klart ønske om at nogle ting var lidt nemmere. Derfor bliver denne slags overskrifter læst. De lover læseren et nemmere og bedre liv.
Når du bruge denne slags overskrifter, så vil jeg anbefale at du indfrier dit løfte. Lad være med at skuffe dine læsere. Det er irriterende at læse en over overskrift som forfatteren ikke leverer på.
Det er som at bestille laks på en restaurant for at få en rugbrød med syltetøj i stedet for. Skuffende.
Der er stærke følelser på spil og her er overskrifterne der kan ramme dem.
Overskrifter der spiller på evnen til at følge med
Der var engang hvor vi havde overskud til at gøre lidt ekstra. Arbejde hurtigere for at komme tidligt hjem. Hele tiden være på forkant. Få mere tid til familien. Eller til at slappe af.
Sådan er det ikke mere.
Virkeligheden for de fleste mennesker er, at de er bagud. Der er altid noget der ikke er blevet gjort. Uanset hvor meget de prøver, så kan de aldrig komme foran.
Når din overskrift lover en løsning på dét problem, så bliver den læst.
Eksempler:
Kan du ikke følge med? 9 måder du får styr på Gmail
Kan du ikke følge med i timerne? 7 måder at få overblikket over pensum
Hvor god er du til at holde trit med rengøringen? 21 gode tips
Sådan får du styr på – det du ikke har styr på
De fleste bekymringer er ubegrundede. Mange mennesker bekymrer sig om ting der ikke er sket eller måske vil ske. I langt de fleste tilfælde sker de aldrig.
Den bekymring kan du bruge i dine overskrifter når du skriver et indlæg der hjælper folk med at få styr på dét de bekymrer sig over.
Eksempler:
Sådan håndterer du besværlige personer (Lederweb)
Tæm din indbakke i 6 lette trin (Bro-blog)
Tag kontrollen tilbage på din væg på Facebook (TV2 Nyhederne)
Vejledning til at minimere noget irriterende
Denne type overskrift hjælper folk med at minimere et irritationsmoment. Den har fokus på noget helt specifikt. Men sørg for at fokus rent faktisk er noget dine læsere gerne vil minimere.
Mange mennesker er enten ligeglade eller kan lide det du har i fokus. Ekstra tingel-tangel, tidsfordriv og overspringshandlinger er elsket af mange. Men minimalisten synes de er irriterende.
Eksempler:
Guide til færre lektier – og højere karakterer
Hurtig aftensmad: 50 retter du kan lave på under 20 minutter (Samvirke)
5 tricks til at rydde op på skrivebordet og blive mere effektiv (Alt om ledelse)
Din genvej til noget svært på rekordtid
Folk elsker genveje. Der er ikke noget bedre end at klare en opgave nemmere og hurtigere end ens kolleger. Især hvis det drejer sig om en træls opgave eller en ualmindelig tidskrævende opgave.
Denne overskrift lover ikke bare at du slipper let om ved opgaven, men også at du gør det hurtigt.
Det er relativt nemt for dig at levere varen til denne overskrift. De fleste mennesker har vaner og rutiner som kan gøres nemmere og bedre. Så hvis du har en lille smule sans for effektivitet, så får du stor glæde af denne overskrift.
Eksempler:
Sådan bliver du ekspert i hvad som helst (Bro-blog)
3 smutveje til din første halvmaraton (iForm)
7 genveje til at blive en bedre netværker (News)
Husk at levere varen
Overskrifter der virker stiller større krav til dig. Hvis du giver et løfte skal du holde hvad du lover. Sørg for at indfri læsernes forventninger, ellers mister du dem.
Øv, endnu en overskrift fuld af tomme løfter. Det gider folk ikke.
Tænk langsigtet. Giv værdi og lev op til dine overskrifter.
Du kan se en standardformel til overskrifter i min artikel “Sådan skriver du en overskrift der fænger omgående“.
Din tur. Besvar spørgsmålet, i kommentaren nedenfor:
Hvilken overskrift har givet dig flest læsere?