Stephen Coveys bog med originaltitlen “The 7 Habits of Highly Effective People” var populær længe før Internettet. Og den er stadig en af de mest populære bøger til effektivitet og personlig ledelse.
7 gode vaner blev udgivet første gang i 1990. Jeg har bogen på dansk, men hvis jeg skulle købe den igen, så tror jeg at vil købe den amerikanske udgave.
Jeg foretrækker at læse bøgerne på deres originalsprog (hvis altså jeg kan sproget). Det er ikke altid oversætterens fortolkninger er helt de samme som forfatterens. De links du finder i denne artikel er affiliatelinks til den amerikanske version.
OBS! Når du køber gennem affiliatelinks støtter du mit arbejde, så jeg kan fortsætte med at lave godt indhold til dig.
Vanernes bibel
Det var 7 Gode vaner der inspirerede mig til at skrive min egen bog om vaner, forandring og udvikling. Den er min bibel. Første gang jeg læste den forstod jeg kun de første par kapitler. Men efterhånden som jeg har udviklet mig og har læst bogen så mange gange at den er ved at falde fra hinanden, så forstår jeg det hele.
Bogen er genialt bygget op og har mange gode eksempler og praktiske værktøjer. Hvis du allerede har kastet dig over 7 Gode vaner, så er du meget velkommen til at sparre med mig, eller stille spørgsmål. Jeg bliver aldrig træt af den.
Bogens opbygning
7 Gode vaner er meget systematisk bygget op. Den former et abstrakt emne så det bliver nemmere at forstå.
Stephen gennemgår de 7 vaner i prioriteret rækkefølge. Han starter med den vigtigste og mest grundlæggende vaner og arbejder sig videre trin for trin. Du kan i princippet godt plukke i bogen og springe fra kapitel til kapitel. Det gjorde jeg i starten. Men jeg fandt hurtigt ud af at den ene vane er en forudsætning for den næste.
Min anbefaling er derfor at du sørger for at mestre den første vane, før du går videre til den næste. Jeg har brugt mellem 1 – 6 måneder på hver vane. Ting tager tid hvis man skal gøre det godt.
Nu har jeg arbejdet så meget på stoffet at jeg kan springe lidt rundt og gå i dybden med områder jeg ikke helt mestrer endnu.
De syv vaner
Vane 1: Vær proaktiv. Handler om at træffe sine egne beslutninger og stå ved sine valg. I stedet for at reagere tager du selv ansvar for egne handlinger. Denne vane har hjulpet mig med at blive bedre til være på forkant.
Vane 2: Begynd med slutningen. Handler om sætte et mål for hvor du vil hen. Hvilket menneske vil du huskes som når du ikke er her længere? Denne vane har hjulpet mig med at finde mine personlige værdier og min mission i livet.
Vane 3: Gør det første først. Handler om at bruge tiden godt. Den hjælper med at prioritere de vigtige ting i livet. Den viser dig hvordan du kan planlægge din hverdag og styre dit liv i den rigtige retning. Vanen har hjulpet mig med at blive mere effektiv og at få mere tid til min familie.
Vane 4: Tænk vind/vind. Er den første vane i samspil med andre. Den er en filosofi mere end teknik. Den handler om at skabe den optimale situation for begge parter. Vanen har hjulpet mig med at blive god til at skabe værdi for både mig selv og andre.
Vane 5: Søg først at forstå – dernæst at blive forstået. Handler om at lytte til andre mennesker og forstå deres behov. Ved at forstå andre kan du bedre hjælpe dem og de er mere åbne for at hjælpe dig. Vanen har hjulpet mig til at blive bedre til at sætte andres interesser højere end mine egne, uden at glemme mig selv.
Vane 6: Skab synergi. Handler om kommunikation og samarbejde for at skabe fælles værdi. Vanen har hjulpet mig med at skabe succeser i stedet for kompromiser.
Vane 7: Slib saven. Handler om at få mere energi. Bliver bedre til dét du gør og at sørge for at din krop og psyke er i topform. Vanen har hjulpet mig med at prioritere mig selv for at kunne hjælpe andre.
7 gode vaner er et godt sted at starte hvis du vil arbejde på at blive en bedre udgave af dig selv.
Du kan også se hvilke andre ressourcer jeg anbefaler og bruger. Kig i min værktøjskasse.
OBS: Indlægget indeholder affiliatelink som jeg tjener lidt på. Ved at klikke på de link støtter du mit arbejde på bloggen. Det er sådan jeg får råd til at fortsætte med at lave godt indhold til dig.