Der er rigtig mange e-bøger på Internettet. Men hvilke bøger der virkelig giver værdi kan være svært at se før man har læst den.
Jeg tøvede med at købe min første e-bog på Internettet. Jeg vidste ikke om den ville være pengene værd. Jeg havde hentet mange e-bøger som lå til fri download, men aldrig købt og betalt en bog.
Den første bog jeg købte hedder 31 Days to Build a Better Blog af Darren Rowse, og jeg har aldrig fortrudt købet. Selvom det er mange år siden, bruger jeg stadig bogen til at lave en bedre blog.
Darren Rowse er professionel blogger fra Australien. Han er en af de mest succesfulde bloggere i verden og har specialiseret sig i at formidle hvordan du kan bygge en professionel blog. Darren har blogget siden 2002 og har i dag to store websider og en ugentlig podcast.
Jeg har fulgt Darren siden 2009 og da jeg så hans bog var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte have den. På det tidspunkt var jeg helt nybegynder og fulgte ivrigt hvad andre bloggere gjorde.
Spækket med værdi
E-bogen 31 Days to Build a Better Blog er på 139 sider og den er spækket med godt indhold og ressourcer. Darren startede med at skrive bogen som en personlig udfordring for at få en bedre blog. Han ville give et brugbart tip hver dag i 31 dage, der markant forbedrer bloggen.
Jeg har afprøvet næsten hvert eneste tip han giver i bogen og i dag bruger jeg den som tjekliste når jeg arbejder med min blog. Den er et af de værktøjer jeg har brugt mest i min tid som blogger. Denne e-bog er et must-have for bloggere.
En arbejdsbog
Bogen er ikke en bog du læser og sætter på hylden. Den er en arbejdsbog. Hver gang du læser i den får du en række konkrete tips og opgaver som du kan arbejde med på din blog.
Darren Rowse har lavet en podcast-serie bygget på bogen. Du kan lytte til serien uden arbejdsbogen eller du kan kombinere podcast og arbejdsbog men du arbejder på din blog.
Bogen er god til dig der lige har startet en blog og ikke rigtig ved hvordan du skal komme videre. Den er også velegnet til dig der har blogget et stykke tid, men ikke rigtig har fået trafik og læsere.
Selv bloggere der har stor erfaring og har brug for ny inspiration kan få meget ud af bogen.
En bog der giver resultater
Når du har gennemgået alle øvelserne i bogen har du opnået mange forbedringer på din blog. Du får erfaring med forskellige indlægstyper. Hvordan du kan variere dit indhold så det rammer flere læsere. Fx bliver du introduceret for listeindlæg, sneeze-pages, anmeldelser og linkindlæg.
Du får metoder til at finde på nyt indhold, så du altid ved hvordan du kan finde inspiration til at skrive. Det er især velegnet til dig der er rendt ind i en skriveblokade eller krise hvor du ikke ved hvad du skal gøre.
Du lærer hvordan du kan promovere din blog og indhold så du kan få mere trafik. Promovering tager næsten lige så lang tid som at skrive indholdet til bloggen. Læserne kommer ikke af sig selv.
Noget af det vigtigste for en blogs succes er dens netværk og fællesskab. Bogen giver idéer til hvordan du kan skabe aktivitet på din blog. Hvordan du kommer i dialog med dine læsere, så de anbefaler dig.
Det var i 31 Days to Build a Better Blog jeg blev introduceret for udgivelseskalenderen. I dag bruger jeg CoSchedule. Men uanset hvilket system du vælger at bruge, så er udgivelseskalenderen grundpillen i arbejdet på din blog. På engelsk hedder det en editorial calendar.
Værktøj til den seriøse blogger
Hvis du er i tvivl om hvilke e-bøger der er værd at betale for, så start med 31 Days to Build a Better Blog. Den er med garanti alle pengene værd og burde befinde sig på alle seriøse bloggeres virtuelle bogreol. Du får med garanti en markant bedre blog med denne arbejdsbog.
Hvis du vil se hvilke andre værktøjer jeg anbefaler at bruge, så tag et kig på min side med ressourcer.
Denne artikel er en del af en serie hvor jeg præsenterer alle de værktøjer jeg selv bruger og har erfaring med giver gode resultater.
OBS: Indlægget indeholder affiliatelink som jeg tjener lidt på. Ved at klikke på de link støtter du mit arbejde på bloggen. Det er sådan jeg får råd til at fortsætte med at lave godt indhold til dig.