Hvis du ikke fik læst de tidligere indlæg, så kan du finde dem her:
- Hemmeligheden bag passion til levevej
- Lad være med at flyde rundt
- Mål er for tabere
- Mål processen, ikke resultatet
- Du kan være kritisk eller kreativ – men ikke begge
- Kør dit eget løb
- Jeg klarede det – hvad nu?
Ligemeget hvad andre tænker…
I det store hele er jeg ikke bange for at sige min mening. Det er ret hyppigt at den ikke stemmer overens med flertallets. Det vil nogle sige er godt. Det er en styrke. Men at have min egen mening betyder også at mange mennesker vender sig imod mig.
Langt de fleste gange jeg møder modstand er jeg ligeglad. Men det er lidt pinligt for mig at indrømme at nogle gange går det mig på. Jeg føler mig hadet. Det er ikke rart. Jeg vil helst have at mennesker kan lide mig. Sådan tror jeg at de fleste har det. De tænker bare ikke over at tilsyneladende stærke mennesker også har det behov.
Jeg vil huskes for noget godt
Ofte tænker jeg på døden. Og hvad folk siger om mig bagefter. Mit eftermæle. Jeg ved at det lyder lidt makabert at tale om død – og hvad har det overhovedet at gøre med at lave en levevej af sin passion… – ganske meget.
Især når jeg er ved at falde i søvn kan tankerne flyve rundt. Når jeg sænker paraderne tager mørket over og truer mig med døden. Jeg har ikke lyst til at dø, i hvert fald ikke endnu. Jeg er ikke klar. Det tror jeg vil ændre sig med alderen. Når jeg kommer tættere på hundrede år er jeg sikker på at jeg vil velkomme døden i en højere grad end lige nu.
Netop derfor giver det ikke mening at lade mig plage af døden. Den er uden for min kontrol. Og den kommer for os alle på et tidspunkt. Men jeg vil først have muligheden for at skabe et eftermæle – et godt ry. Et minde der gør at folk vil tale om mig bagefter. Et minde for mine børn.
Jeg vil udrette noget der gør mine børn stolte. Noget de kan tage ved lære af og sige: Det har jeg lært af min far, eller det har min far skrevet. Jeg tror ikke at det værste er at dø. Det værste er at blive glemt. Nej, at blive husket for noget skidt må være endnu værre.
Det er kun få år siden at mine forældre forlod denne verden. Jeg er allerede begyndt at glemme dem. Der er ikke rigtig noget for mig at huske. Jeg skammer mig lidt over det. Jeg burde da savne mine forældre – gør jeg ikke?
Men jeg savner dem ikke. Dét er min frygt. At mine børn ikke vil huske mig. – og den er egoistisk.
Følelser påvirker din forretning
Mennesker føler. Vi kan ikke lade være. Det er evnen til at føle der gør os til mennesker. Ellers ville vi være som robotter der lever efter et regelsæt der gør os kolde og ligegyldige. Det er ok at have følelser. Men vi må ikke lægge for meget fokus på ting vi ikke kan kontrollere.
Et overdrevet fokus på dit eftermæle kan bremse din forretning. Det kan dræbe din passion. Vi er alle lidt forfængelige og vi har alle brug for anerkendelse. Men der er ingen der orker at være sammen med os hvis vi kun går op i hvad andre tænker om os. Vores eftermæle falder i den kategori. Det kan være fuldstændigt ligegyldigt hvad andre vil sige om os til den tid. Vi er der alligevel ikke.
Når vi har et overdrevet fokus på hvad andre mennesker vil tænke om os, så glemmer vi det vigtigste. Vi glemmer at gøre det arbejde der virkelig betyder noget. Vi glemmer at skabe værdi. Vi glemmer at hjælpe mennesker.
Glem dit eftermæle. Gør noget der betyder noget. Vær hjælpsom. Det er den bedste måde at leve sin passion, sikre sin forretning – og minde.
