Passion til levevej
Over ti dage deler jeg mine erfaringer og læringer om at skabe en levevej af sin passion. De er meget personlige og har alle haft stor indflydelse på min levevej som skribent. Jeg håber at de kan være til inspiration for dig, så du selv kan skabe det liv du drømmer om.
Hvis du ikke fik læst de tidligere indlæg, så kan du finde dem her:
- Hemmeligheden bag passion til levevej
- Lad være med at flyde rundt
- Mål er for tabere
- Mål processen, ikke resultatet
- Du kan være kritisk eller kreativ – men ikke begge
Du bestemmer
I de fleste jobsammenhænge er det en dårlig idé at køre sit eget løb. Men når du er ved at skabe en levevej med din blog og din passion, så er det et rigtig godt råd. Du er i høj grad alene. Du er solopreneur.
Det betyder også at du kun har dig selv og din forretning af vise hensyn til. Det er dig der bestemmer og ingen kommer og fortæller dig hvad du skal eller ikke skal gøre. Det burde der i hvert fald ikke. Men det er på godt og ondt.
Mange af os drømmer om et liv hvor vi selv kan bestemme. Ingen vis skal bede om ferie. Ingen chef der skal give lov til at tage til tandlæge eller på forlænget weekend. Vi drømmer om en levevej hvor vi arbejder når vi har lyst. Hvis vi en dag ikke gider at lave noget – så lader vi bare være. Ah – det er lykken.
Vi kan ikke slappe af
Men når vi langt om længe har skabt rammerne for den levevej, så opdager vi at vi mangler noget. Noget der gør det svært for os at slappe af. At køre sit eget løb kræver både selvdisciplin og selvsikkerhed. For ligesom der ikke er nogen der blander sig i vores forretning, så er der heller ikke nogen der guider os eller fortæller os når noget er godt. Der er ingen der passer på os.
Vi er helt alene og må klare os selv.
Heldigvis er det betingelser de fleste solopreneurs har det fint med. Men der er så mange andre derude at vi falder i en farlig fælde. Vi har nemlig brug for bekræftelse og anerkendelse. Fælden er at vi begynder at sammenligne os med andre bloggere og deres succes.
Når vi køre eget løb ved vi ikke om vi bloggen er en succes. Vi ved ikke om vi gør det godt nok. – Vi kan ikke slappe af. Mange vil blive fristet til at gøre som de andre i branchen. Det stresser og vi skaber en anspændt atmosfære. Pludselig er det ikke sjovt at udføre sin passion hver dag.
Du er unik
Du har helt sikkert hørt det før: Du er unik. Men det er vigtigt at blive mindet om af og til. Det er nemlig grunden til at du ikke kan sammenligne dig med andre. De har succes fordi de kører en forretning der er baseret på deres unikke synsvinkel og passion. De har fundet deres egen niche.
Det er svært ikke at sammenligne sig selv med andre, men der kommer sjældent noget godt ud af det. Du vil næsten altid sammenligne dig med nogen der er bedre end dig selv. Derfor vil du altid tabe sammenligningen og resultatet er fiasko og elendighed.
Det er som at løbe et halvmarathon med 10.000 mennesker. Det er næsten umuligt at ligge forrest. Der kan kun være een forrest i feltet. Og jeg tvivler på at det er dig. Det er i hvert fald ikke mig. Der vil altid være en der er bedre end dig til et eller andet. Har du tænkt over hvor meget større din succes ville være hvis du sammenlignede dig med dem der ligger bag dig?
Uanset. Jeg vil anbefale at du sammenligner med dig selv. Der er ingen der har din vinkel på dit fag og dit arbejde. Arbejd på at blive bedre hver dag. Gør du det, så vil du vinde hver gang.
Vi har ikke brug for en klon
Der er ingen værdi i at gøre som de andre i markedet. Hvis du prøver at være andre end dig selv, så ender du med ikke at give værdi. Du vil aldrig kunne være en anden. Du er dig med alt hvad det indebærer – og der sidder rigtig mange ude i den store verden der venter på lige præcis dig og dine budskaber.
Vi har ikke brug for en klon. Vi har brug for dig.
Kør dit eget løb.