Tæt information er den gode teksts ærkefjende. Hjernen er i risiko for at eksplodere, hvis vi fylder for meget på den ad gangen. Ja, måske eksploderer den ikke helt, men vi har en overløbsventil (eller hvad det nu kaldes) i form af ører. Når vi smider for meget information ind gennem øjne eller ører med højt tryk, så åbner det ene øre sig og lukker informationen ud igen.
Med andre ord: Du glemmer det meste … eller rettere, du opfatter det aldrig. Og hvis du prøver alligevel, skal du være indstillet på at kæmpe, som deltog du i en halvmaraton. Alt for meget information ad gangen er nærmest umuligt at absorbere.
Det er kun en lille, dedikeret og meget nørdet, elitedeling der orker at prøve. Så gør dig selv den tjeneste at holde dig til meget lidt information i hver tekst, du skriver. Kun ét enkelt budskab og ikke en masse teori og unødvendig baggrund. Det er alt for massivt at læse.
Homer Simpson er ikke dum
Jeg var vild med tegnefilmen The Simpsons, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Homer, når han får for meget information ad gangen; der skulle ikke meget til. Han får altid et tomt blik i øjnene og begynder at lade tankerne vandre. Han hører absolut intet af, hvad der bliver sagt. Hans hjerne (eller mangel på samme) sorterer hurtigt alt uinteressant eller uforståeligt fra og flytter fokus til noget lettere fatteligt. Som regel noget der er styret af lyst.
Men det er ikke, fordi han er dum. Afsenderen af budskabet har ikke formået at begrænse sin information. Han har ikke forstået, hvordan han skal bevare sit publikums opmærksomhed.
Sådan er det også med os. Det kræver en overnaturlig disciplin at læse tekster med alt for meget information. Endnu værre er det, hvis vi forventes at huske det hele. Det ved enhver, der har læst til eksamen på universitetet. Vores primitive hjerne slår fra og lader lysten drive kroppen. Det er her, du mister læseren, fordi han eller hun hellere vil have en kop kaffe – eller klippe neglerødder.
Skriv til et barn
Børn har det ligesom Homer. Jeg har oplevet det et utal af gange med vores drenge. Når jeg fortæller dem noget, de enten ikke forstår eller ikke har interesse i, så står de høfligt stille og prøver at lytte. Men blikket begynder at flakke eller bliver tomt. Næsten som om de kigger på noget bagved mig.
Af respekt for mine uendelige strømme af visdom bliver de stående, indtil mine læber stopper med at bevæge sig. Men jeg kan se, at de intet har fattet. De har sandsynligvis tænkt mere på is eller Fortnite, end de har lyttet til mig.
Derfor kan det være en god øvelse at skrive til et barn. Især når du formidler budskaber med meget information. Jeg mener, at det var Einstein, der sagde, at man først selv helt har forstået budskabet, når man kan forklare det for et 6-årigt barn.
Øv dig i at skrive, så du bevarer dit publikums opmærksomhed. Det er ikke, fordi de er dumme, at de ikke forstår tæt information. De orker bare ikke at gøre indsatsen. Det er bedre at splitte meget information op i mindre bidder, så er det lidt sjovere for læseren, og du har stof til mange flere artikler eller opslag på sociale medier.
Din opgave: Læs en gammel tekst, og vurdér, om du prøver at sige for meget.
