Meta-hvad? – En meta-beskrivelse i WordPress. Lad os starte med at få de tekniske termer ned på jorden inden du flipper ud og klikker over på Facebook i stedet for. Du har brug for en metabeskrivelse for at søgemaskinerne ved hvad dit blogindlæg handler om. Det er en fordel for dig og dine læsere.
Og ganske rigtigt – vi bevæger os i feltet for søgemaskineoptimering (SEO). Det er ikke verdens mest ophidsende disciplin, men de behøver ikke at være teknisk og svært. Jeg bruger Yoast SEO plugin til at gøre det lidt mere overskueligt for mig. De klarer det tekniske og jeg tager mig af indholdet. Det er en god arbejdsfordeling.
Hvad er en meta-beskrivelse?
En meta-beskrivelse er en lille stump tekst der indeholder en kort opsummering af dit blogindlæg. Denne metatekst har en længde på cirka 155 tegn. Det er den tekst Google viser når en læser søger på din søgefrase. [link] Derfor er det afgørende du har en meta-tekst. Ingen metabeskrivelse – ingen visning i Google.
En metabeskrivelse ligger som et HTML-tag i dit blogindlæg. Det er ikke synligt for dine læsere før søgemaskinerne henter det. Metateksten har kun ét formål: At skaffe flere klik fra Google.
For dig der har studeret teknikken bag lidt nærmere – du har sikkert hørt at meta ikke har nogen indflydelse på din placering på Google. Det er rigtigt. Men en metabeskrivelse giver flere besøg på din blog. Flere besøg har betydning for din placering. Så kom i gang med at optimere din meta-tekst.
Krav til en god meta-tekst
En god meta-beskrivelse i WordPress kræver at du lægger lidt arbejde i teksten. Og det er ikke helt så kedeligt. Du kan jo lide at skrive 😉. Jeg har lavet en lille tjekliste for din metabeskrivelse. Prøv at opfylde så mange af kravene som muligt.
Læg mærke til at der intet teknisk er i metabeskrivelsen. Alle kravene appellerer til dine evner som skribent og blogger.
1. Hold din meta-tekst på 155 tegn
De mest populære meta-beskrivelsers længde ligger omkring 155 tegn. Derfor bør din tekst ikke overskride denne grænse. Omvendt må den heller ikke være for kort, så sigt efter 155 tegn.
Hvis du ikke gider at tælle hvor mange anslag du har lavet, så kan du installere Yoast SEO. Det tæller tegn for dig. Så behøver du heller ikke tage stilling til om mellemrum skal tælles med (det skal de).
2. Skriv i et aktivt sprog
Du taler direkte til mennesker. Din personlighed skal brænde igennem og du skal ramme læseren med det samme. Sørg for at lægge op til handling i din meta. Her gælder de samme regler som når du skriver dine blogindlæg.
3. Husk en CTA
Herligt – mere blogger-fagsprog. En CTA er en forkortelse af Call To Action. På dansk er det en opfordring til handling. Det behøver ikke at være avanceret. Du kan for eksempel skrive klik her, læs mere, få en prøve eller hvad der nu giver mening i din tekst.
4. Brug dit fokussøgeord
Hvis du ikke har et fokussøgeord eller -frase, så skal du lave et først. [link] Bagefter skal du bruge det i din meta-beskrivelse. Husk at du ikke behøver at skrive din fokussøgefrase ordret. Google forstår varianter af dine fokussøgeord.
5. Fremhæv detaljer
Når folks søger på Google leder de som regel efter et svar eller en løsning på noget helt specifikt. Derfor er det en god idé at fremhæve tekniske detaljer, mål osv. Eller hvis din tekst lover et bestemt resultat, så sørg for at fremhæve det.
6. Lad være med at skuffe læseren
En meta-tekst er fuldstændig som en overskrift. Sørg for at indfri dit løfte til læseren. Det kan være katastrofalt hvis du ikke leverer hvad du lover i din beskrivelse. Din beskrivelse skal matche indholdet i dit blogindlæg. Hvis ikke, så vil læseren klikke tilbage til søgeresultaterne og din bounce rate stiger. Det er skidt for din placering.
7. Skriv en unik tekst
Det kan være fristende at lave en metabeskrivelse der dækker alle blogindlæg… lad være. Det skader mere end det gavner. Sørg for at skrive en unik tekst til hvert blogindlæg. Hvis det kniber med tiden, så er det bedre at lade feltet stå tomt.
Nogle gange kopierer jeg et stykke tekst fra blogindlægget og redigerer det hurtigt så det reflekterer indholdet. Jeg synes at det er lettere at redigerer en tekst end at finde på en helt ny.
Og så kan du jo bruge denne tjekliste – så får du helt sikkert en god meta-beskrivelse i WordPress.
Denne tjekliste er inspireret af Yoasts blogindlæg: How to Create the Right Meta Description