Nogle gange kan det være så pokkers frustrerende. Det er ikke til at forstå hvor svært det er at få folk til at gøre noget. Selv mennesker der har truffet en beslutning om at gøre noget ender med at forholde sig passivt. Uanset hvor let en handling er og hvor stor gevinsten er, så vil der altid være mange mennesker der ikke udfører den.
Jeg spurgte en af mine bekendte, som er psykolog, hvad er det der gør at det er så svært at få mennesker til at følge deres drøm og passion – bare en lille smule?
Svaret faldt uden tøven. Som om det var det mest indlysende svar på et spørgsmål han må besvare hundrede gange hver dag. – Vaner, svarede han.
Det er næsten umuligt at få et menneske til at gøre noget der falder uden for de daglige vaner og rutiner. Der ligger en bizar tryghed i de kendte vaner. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Vanen stopper dine drømme
I en hel måned har jeg opfordret mine følgere på Facebook til at lave en ny skrivevane. Hver eneste dag i 30 dage fik de en lille nem opgave. Alle opgaverne kunne løses på mindre end 10 minutter. Følgerne kunne naturligvis vælge at bruge længere tid på opgaven, men kravet var at de kun skulle blive én procent bedre til dagens skrivedisciplin.
Hvis de fulgte hver opgave ville de have afsat 5-10 minutter hver eneste dag til at løse opgaven. En ny lille rutine. Jeg gjorde det endda let for dem. Jeg fandt tiden til det i deres hverdag. Det var endda endnu lettere fordi jeg kørte udfordringen under coronakrisen hvor alle alligevel var hjemme og havde god tid.
Gevinsten var at dén følger der fulgte hele udfordringen ville være 135 % bedre til at skrive efter en måned. Det er da en gevinst der vil noget. At blive mere end dobbelt så god til at skrive med en minimal indsats. Det var mig der gjorde det meste af arbejdet. Det er da et udbytte der ligger lige til højrebenet.
Men nej. I starten af udfordringen var der mange følgere der gjorde noget. Jeg kunne se visninger og reaktioner på indlæg og opslag. Min statistik viste at efter en uge faldt deltagelsen. Efter to uger var aktiviteten halveret. Efter tre uger blev ingen af mine indlæg på bloggen læst mere.
Svaret finde jeg i vaner. Det er ikke selve skriveopgaven der er svær. Den største udfordring der stopper menneskers drømme er at ændre en vane.
