Du kan starte en e-mailliste ret hurtigt. Faktisk kan du få den i luften på en eftermiddag hvis du er kvik i pæren. Hvis du er knapt så kvik, så kan du nok gøre det på et par dage.
E-maillister er egentlig ikke så komplicerede. Når du har fået overblikket, så er det ret enkelt at komme i gang med at opbygge en liste.
Jeg antager at du allerede ved hvad en e-mailliste er – og hvorfor du skal have en. Hvis ikke, så vil jeg anbefale at du læser mit indlæg: Derfor bør du have en mailliste.
E-mailliste trin for trin
Lad os starte med at få overblikket. Du véd at du har brug for en e-mailliste. Og du har taget beslutningen om at starte den.
Nu står du overfor det første uoverskuelige problem: Hvordan starter du en mailliste? Findes der et program eller et system?
Ja, det gør der.
Nej, du må ikke bare bruge dit mailprogram på computeren. Du har brug for en e-mail-service.
E-maillister er egentlig ikke så komplicerede – når du har fået overblikket. Share on XHvad er en e-mail-service?
Nå, tænker du, hvad er en e-mail-service?
En e-mail-service tilbydes af en virksomhed der har specialiseret sig i at sende e-mails til flere mennesker på een gang.
Servicen kan håndtere og administrere e-maillister. Den sørger for at listen er opdateret og lovlig. Ofte stiller en e-mail-service en række værktøjer til rådighed som gør det lettere at skrive og sende e-mails.
I dag tilbyder de største spillere på markedet også en del værktøjer til online markedsføring. De har skabeloner til optins og landing pages.
Mange udbydere har endda en blog hvor de uddanner brugerne i at markedsføre og sælge med e-mail. Enkelte har kurser og webinar.
Find en service der passer til dig
Når du ved hvad en e-mail-service er, så er de nemme at finde på Google. Nu kommer næste udfordring: Hvilken skal du vælge?
Jeg har gjort det nemt for dig. Du kan vælge hvilken som helst du føler for, men jeg vil til hver en tid anbefale at du vælger ConvertKit. Det er den service jeg selv bruger.
Jeg valgte ConvertKit primært fordi den er ualmindelig let at bruge. Og så er den lavet specielt med udgangspunkt i en bloggers behov. Det er nogle af de vigtigste kriterier for mig.
Der er mange andre på markedet og jeg har prøvet flere. Men der er ingen der passer så godt som ConvertKit.
De andre e-mail-services er ikke dårlige, men mange af dem er komplekse – og dyre. Andre er gamle og ikke helt med på udviklingen. De danske systemer er generelt dyre og mangelfulde. Det gør dem tunge at arbejde med.
ConvertKit er en amerikansk service som har fingeren på pulsen i online marketing for bloggere. Og de er ikke dyre at komme i gang med.
Hvis du følger dette link – ConvertKit (reklamelink) – så kan du tilmelde dig og få 14 dages gratis prøve på ConvertKit. Det er et affiliatelink, så jeg får lidt for at henvise dig, men det koster ikke ekstra for dig.
Alle mine guides tager udgangspunkt i ConvertKit.
Lav en optin
Når du har tilmeldt dig en service, skal du have en måde at få din læsere til at skrive sig op på din mailliste.
Den tekniske side er ret enkel. Du kan nemt lave en optin som du kan klistre ind på din blog. Du sætter den ind med html eller short code. Bare rolig – det er virkelig nemt.
Det svære er at få læseren til at give dig sin e-mailadresse. Hvorfor skulle han skrive sig op på din mailingliste? Hvad nu hvis du misbruger adressen og bombarderer den stakkels læser med ligegyldige e-mails?
Det gør du ikke – men det ved læseren jo ikke.
Du må derfor bevise dit værd. Det gør du dels ved at levere værdifuldt indhold på din blog og dels ved at forære læseren noget i bytte for e-mailadressen. Det kaldes en freebie.
En freebie er en gratis ting der giver en hurtig løsning på et problem læseren har.
Det fede er at du kan få ConvertKit til at sende denne freebie helt automatisk når læseren skriver sig op på maillisten.
Se listen vokse og hold kontakten
Nu har du det grundlæggende på plads. Du er klar til at opbygge en e-mailliste. Men husk at du ikke kan tvinge dine læsere til at give dig sin e-mailadresse.
Du er nødt til at give læseren lyst til at høre mere fra dig. Derfor må du hele tiden arbejde på at lave freebie som læserne virkelig har brug for. Bliv ved med at lave nye freebies indtil du finder en der fungerer godt.
Processen kan gå lidt hurtigere hvis du kommer i dialog med dine læsere. Dvs. holder kontakten. Når du er i dialog finder du hurtigere ud af hvad deres behov er.
Når du kender dine læseres behov kan du let lave en freebie der giver en hurtig løsning på et specifikt problem.
Og så skal du selvfølgelig fortsætte med at lave godt indhold til din blog. Indhold der hjælper læseren.
Jeg har skrevet et indlæg om hvordan du kan skrive en freebie: Sådan skriver du en freebie på 20 minutter.