I blogindlægget Du har brug for et skrivesystem viste jeg hvordan dit arbejde med at skrive består af tre elementer. Det første element er research. Men hvordan laver man egentlig god research til et blogindlæg? – Det for du svaret på i dette indlæg.
Nogle vil måske tænke – åh nej, ikke mere research. For den type mennesker virker research som noget af det kedeligste i verden. En dræber for kreativiteten. For dig der sidder med den følelse er det ekstra vigtigt at du adskiller research fra skrivefasen. Det kan du læse mere om i blogindlægget jeg linkede til ovenfor.
Så er der typen der er ivrig efter at lære nyt – og formidle alt det nye. Jeg er selv en af denne slags. Jeg kan ikke få nok viden. Jeg har en medfødt trang til at vide det hele. Al ny viden er interessant. Denne type mennesker kan slet ikke lade være med at lave research. Fælden er at vi kan blive grebet så meget at research at vi glemmer at skrive om det vi lærer.
Research giver viden
Det er næsten unødvendigt at sige at research er en kilde til mere viden. Research er ikke kun for akademikere og studerende. Det er en vigtig del af ethvert fagområde – også dit. Især når du arbejder med at formidle budskaber og vil være ekspert på dit område.
Her er nogle helt konkrete ting du kan kaste dig over for at lave god research:
Læse bøger
Bøger er fantastiske til at udforske dit emne. Gå eventuelt på biblioteket og slå op i forskellige bøger for at blive klogere på det du skriver om. Det kan være en omfattende opgave at læse en hel eller flere bøger. Derfor er det ikke nødvendigt at læse så meget når du laver research til et enkelt blogindlæg.
Du kan nøjes med at slå de vigtigste ting op for at genneskue sammenhænge og for at finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert. Måske kan det du læser danne grund for en mere filosofisk vinkel hvor du diskuterer hvad der er rigtigt.
Du kan med fordel læse både fagbøger og skønlitteratur. Jeg er som regel i gang med at læse en bog der relaterer sig til mit hovedtema. Dvs. noget jeg i princippet kan bruge i alle blogindlæg.
Jeg vil anbefale at du læser bøger i gammeldags papirformat. Det udfordrer dine sanser og kreativitet på en anden måde end hvis du læser online eller lytter til bogen gennem et par ørebøffer.
Læse videnskabelige artikler
Der findes mange databaser online eller på dine lokale uddannelsesinstitutioner. Du kan få adgang til videnskabelige artikler på bla. Statsbiblioteket/ Det Kgl. Bibliotek. Eller på Universitetet.
Hvis du har svært ved at få adgang til videnskabelige artikler kan du eventuelt kontakte eksperterne på det fakultet der arbejder med dit emne. De vil ofte gerne hjælpe dig med den information du har brug for.
Videnskabelige artikler kan være tunge at læse og de står som regel på engelsk. Men til gengæld er det god solid viden der er bygget på undersøgelser der gør informationen valid (= til at stole på).
Slå op i statistikker
Danmarks Statistik kan levere tal til langt de fleste emner du vil skrive om. Du skal selvfølgelig vide lidt om hvordan du kan bruge tallene i dit blogindlæg. Der er også mange institutioner i dit fagområde der udgiver årlige rapporter der indeholder vigtig information om udviklingen i din branche.
For eksempel udgiver Danmarks Radio en rapport om medieudviklingen i Danmark. Men også andre private virksomheder udgiver rapporter der kan give et godt overblik over dit ekspertområde.
Søge på internettet
Jeg starter altid min research på nettet. Jeg undersøger hvad andre skrive om mit emne og hvordan de har valgt at bygge deres blogindlæg op. Samtidig ser jeg på hvad der fungerer godt for dem.
De ting der virker godt for andre adopterer jeg gerne til mit eget blogindlæg. Nogle gange viser det sig at der ikke findes blogindlæg der dækker emnet fra netop min vinkel. Andre gang finder jeg indlæg der fungere så godt at jeg låner opbygningen som disposition til min egen tekst.
Husk at søge på YouTube også. Det er et overflødighedshorn af viden. Men vær kritisk i din søgen. Det er ikke alle kilder der er lige pålidelige.
Lytte til podcasts
Podcasts kan være en tidsrøver. De indeholder ofte meget snak og information der ikke er nødvendig. Til gengæld kommer podcasts i et format som tillader at du kan lytte til dem hvor som helst. Jeg lytter altid til podcasts når jeg er i bevægelse. Dvs. transport eller løb.
Spørg andre
Det skader heller ikke med lidt personlig kontakt. Andre hjerner har ofte viden og erfaring der er svær at finde på skrift. Derfor kan du have meget at vinde ved at spørge kolleger og eksperter om deres erfaring med det du skriver om. Nogle gange vil du blive overrasket over de nye vinkler du opdager.
Du kan spørge andre per telefon eller du kan invitere på kaffe og dyrke relationen ved samme lejlighed. Du kan også opsøge ekperter på de sociale medier. Særligt er Twitter velegnet. Afstanden til mennesker er utrolig kort på Twitter. Du kan komme i kontakt med næsten hvem som helst.
Krydstjek din information
De mange kilder til information kan ofte modsige hinanden. Hvis de ikke virker troværdige, så lad være med at bruge dem. Jeg bruger et lille trick for at tjekke validiteten. Jeg laver søgninger på kilder uafhængigt af hinanden for at se om de siger det samme.
Bare fordi een kilde siger en ting er det ikke nødvendigvis rigtigt. Men hvis flere kilder sige det samme, så er der god sandsynlighed for at det passer. Især hvis kilderne er uafhængige af hinanden.
