Bøgerne stod stablet overalt. Hele skrivebordet var dækket. Der var kun lige akkurat plads til en et A4-ark – klar til at blive skrevet på. Og en opslået bog. Intet andet. Bøgerne var stablet højt nok til at man skulle kigge over dem for at opdage professoren der sad bøjet over den opslåede bog.
Bøgerne blev holdt sammen af et utal af løse ark papir som strittede ud til højre og venstre. På kanten af skrivebordet kunne en lille stak noter ikke beslutte sig for om de skulle blive på bordet eller hoppe ned i den overfyldte papirkurv.
Rundt på gulvet stod kasser med papir og bøger der spærrede for bogreolens nederste hylder. Bøgerne bagved skulle ikke gøre sig håb om at blive læst foreløbig. Jeg er sikker på at universitetets bibliotek ville kunne finde mange forsvunde bøger på dette kontor.
Jeg husker ikke hverken faget eller navnet på professoren, men kontoret glemmer jeg aldrig. Det var mig en gåde at han kunne arbejde i det rod.
Men det var ikke usædvanligt for disse ældre professorer. Min vejleder på kandidatafhandlingen var ligesådan. Nogle gange mødtes vi på hans kontor i privaten. Faktisk var det svært at sige hvad der var kontor og hvad der var dagligstue. Der stod bøger og papir overalt.
Fokus styrker kreativitet
Jeg er stor tilhænger af orden. Ting skal helst være så enkle som muligt. Jeg holder meget af bøger, men de skal have en plads i min bogreol og de skal være hurtige at finde. Ingen bøger er stablet på andre og alle bøger har en fornem plads på forreste række. På den måde er de nemme og hurtige at gå til.
Mit skrivebord er altid ryddet. Især lige for tiden fordi det glimrer ved sit fravær. Det er en af glæderne ved at have børn og en lille lejlighed. Man er forvist til at indrette hjemmekontor i hjørnet af sofaen.
Så er det ekstra godt med ordenssans. Mit kontor består for tiden af en MacBook Pro, en Bullet Journal og tilhørerne kulørte penne. Nå ja, der er også lige plads til en kop kaffe og min iPhone.
Det er ikke fordi jeg har OCD – det lader jeg min kone om – men der er nødt til at være ryddet og orden omkring mig for at jeg kan fokusere på dét der er vigtigt. Hvis jeg skal skrive og være kreativ, så må der ikke være forstyrrende elementer som noter der truer med at begå selvmord i papirkurven.
Men bliver det hele så ikke alt for sterilt?
Det synes jeg ikke. Rod og kaos kan sagtens have sin charme. Faktisk er der meget inspiration at hente i kaos. Der er nærmest ingen grænser for hvilke historier eller minder et rodet kontor kan vække i ens hjerne. Der popper tanker op man troede forlængst var forsvundet i en hjernevindings blindgyde.
Jeg kan ikke se fordelen ved at starte et tilfældigt tankemylder der roder farfars gamle ur sammen med Aristoteles’ kategorilære når jeg har et arbejde der kræver fokus.
Indrømmet – jeg kan også hente inspiration i rod eller kaos. Ud over at jeg får lyst til at rydde op og sætte i system, så kan jeg få nogle ganske gode idéer til mit arbejde. Men når jeg har samlet inspiration fjerner jeg distraktionerne og sætter mig til at arbejde ved et ryddet skrivebord.
Er du et rodehoved… eller elsker du orden?
