Prøver du at opbygge et personligt brand? I dag kan alle søge på dit navn i Google og finde ud af alt muligt om dig. Men hvad finder de ud af?
Lav en blog og tag kontrollen over den information de finder.
Det kan du gøre med WordPress. En blog. Du kan selv bestemme hvilket billede der tegner sig når folk finder dig online.
Tjener du 468.000 kroner om året?
I snit tjener en lønmodtager 39.000 kroner om måneden. Det siger Danmarks Statistik (rapport i PDF). De bedst betalte lønmodtagere er dem der har ledelsesopgaver og arbejde på højt kvalifikationsniveau.
Disse mennesker udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken i Danmark. Hvis du ikke er blandt dem så har du brug for personlig branding.
Du kan også tjene 468.000 kroner om året. Du kan tjene mere.
Måske som lønmodtager eller som selvstændig. Du har muligheden for at bringe dig selv forrest i køen ved at gøre dig selv synlig. Ved at tage ledelsen i dit fag.
Med personlig branding skal du vise at du er højt kvalificeret og tør tage ledelsen.
Du er ikke et produkt – du er et menneske
Personlig branding er at markedsføre dig selv som om du var en mærkevare. Det siger Wikipedia. Samme artikel antyder at personlig branding er overfladisk. Bør man markedsføre en person som et produkt?
Ja – og nej.
Det kommer helt an på hvad du vil opnå. Min definition er personlig branding er:
Personlig branding er at give sig selv mere værdi for flere mennesker.
Personlig branding er at give sig selv mere værdi for flere mennesker. Share on XDu giver dig selv mere værdi ved at hjælpe andre mennesker. Jo flere mennesker du hjælper, jo mere værdi har du.
Men det er ikke nok at hjælpe een gang. Du skal konstant vise at du kan levere løsninger der hjælper. Folk køber hos dig hvis de kender dig, kan lide dig og har tillid til dig. På engelsk: Know, Like, Trust (KLT).
God personlig branding handler ikke om dig, men om andre mennesker. Hvis du lader det handle om dig, så bliver du overfladisk.
Personlig branding handler om at give værdi. Hjælpe.
Lav en blog. En blog er et enestående værktøj til at give værdi og hjælpe andre. Måske ender du med at tjene penge på din blog ved at tage penge for dine ydelser. Eller måske har du egne produkter du giver læserne mulighed for at købe.
Sådan laver du en blog
Du skal starte med at finde ud af hvilken type blog du vil lave. Der er grundlæggende to typer. Personbloggen og emnebloggen. Der er også hybriden af emnebloggen – det er den jeg vil anbefale til personlig branding.
Jeg går i dybden med disse blogtyper i min artikel To blogtyper – vælg den rigtige.
Derefter skal du finde et domænenavn. – Nej, du kan ikke nøjes med en gratis blog. Du skal eje din blog – dit navn. Det er din platform. Din scene. Din hjemmebane.
Du er nødt til at bevare kontrollen over din platform. Det gør du bedst ved at eje den. Og det koster virkelig ikke ret meget i dag at eje sit eget domænenavn – det er endda også nemt.
Bare rolig, jeg viser dig hvordan du gør.
Find et godt domænenavn
I personlig branding er det bedst hvis du kan få dit eget navn i domænet. Lad være med at rode dig ud i komplicerede løsninger med søgeordsanalyser. Giv bloggen dit eget navn.
Vælg helst et domænenavn der ender på .dk eller .com. Hvorfor? – Fordi de får højest prioritet af søgemaskinerne.
Hvad nu hvis dit navn ikke er ledigt?
Så må du være kreativ. Men lad være med at være kreativ med efternavnet på domænet (topdomæne). Hold dig til .dk eller .com.
Der er forskellige muligheder. Du kan bruge dit mellemnavn eller måske dit navn + din passion. Hvis mit navn havde været optaget kunne jeg fx have købt domænet erikbackskribent.com eller erikbackskriver.com.
Hvis du ikke kender din passion så har jeg en artikel der måske kan hjælpe dig: Den ultimative metode til at finde sin passion på en eftermiddag. Sidst i artiklen kan du hente et arbejdsskema der hjælper dig på vej.
Køb dit domæne
Når du har fundet et navn til dit domæne, skal du købe det og lægge det på et webhotel. Alt dette kan du gøre fra den host du vælger. Jeg bruger Simply.com (reklamelink). Det er billigt, stabilt og har en god service. Men der findes naturligvis andre muligheder.
Du skal regne med en udgift på 3-400 kroner for at komme i gang med dit eget domænenavn.
Installér WordPress
Når dit køb er godkendt kan du installere din blog, som bliver din platform for personlig branding. Jeg bruger WordPress – verdens mest populære platform. Hos Simply.com (reklamelink) kan du installere WordPress med et enkelt klik når du har logget dig ind på din konto.
Installationen tager 5-10 minutter og så er du klar til at skrive dit første blogindlæg.
Næste skridt
Du har nu det mest grundlæggende på plads. Du har et navn og en platform. Næste skridt er at forme den til din stil. Det gør du med indhold og design.
Jeg er har ikke de store grafiske evner, så jeg bruger et færdigt tema som jeg har tilpasset min egen stil. For at gøre det nemt for mig selv har jeg købt et framework, Genesis Framework der gør arbejdet endnu lettere for mig.
Men der er mange gode temaer der følger med WordPress uden at du behøver bruge penge på det. Start med at lære WordPress at kende og udvid din platform efterhånden som du får behovet.
Jeg har skrevet en bog med 12 lektioner om at blogge professionelt. Den følger dig igennem alt hvad du har brug for at vide om at blogge. Den hedder Målrettet Blogging.
OBS: Indlægget indeholder affiliatelink som jeg tjener lidt på. Ved at klikke på de link støtter du mit arbejde på bloggen. Det er sådan jeg får råd til at fortsætte med at lave godt indhold til dig.