
WordPress er motoren i min hjemmeside. Den kører fantastisk og jeg elsker alle de muligheder jeg har for at justere den efter mine egne behov. Selv en begynder uden viden kan kaste sig over bloggen.
Da jeg startede med at blogge på mit eget domæne for seks år siden, vidste jeg intet om at lave min egen hjemmeside med WordPress.
Jeg kastede mig over det og lærte vildt meget. WordPress gjorde det nemt for mig og i dag er det endnu nemmere. Takket være de mange passionerede udviklere der sidder rundt om i verden og gør livet bedre for os bloggere. (Læs: Derfor skal du vælge WordPress til din hjemmeside)
Kunne det være nemmere?
– Ja, det kunne det.
Jeg opdagede at jeg kunne få et stykke værktøj der gav mig endnu mere frihed til at udvikle en mere professionel hjemmeside. Genesis Framework fra Studiopress.
Blogging blev en helt ny oplevelse
WordPress er motoren på min side og Genesis Framework er karosseriet. Jeg tænker også tit på det som et billede en kunstmaler laver. Lærred, pensler og maling er WordPress. Genesis Framework er rammen omkring værket. Hvad jeg maler på lærredet er op til mig, og hvis jeg ikke vil male selv, så kan jeg købe billede at sætte ind.
Det er grundlæggende sådan Genesis Framework virker. Du kan købe en ramme til din hjemmeside og et tema du nemt kan tilpasse.
Genesis Framework er i sig selv et tema og der følger automatisk et childtheme med, så du ikke behøver at tænke på det. Alle temaer du køber fremover vil automatisk blive installeret som childtheme til Genesis Framework.
Hurtigere hjemmeside
Med Genesis Framework fik jeg også en hurtigere og mere professionel hjemmeside. Læseren foretrækker sider der er hurtige at hente. Dette framework har indbygget mange af de funktioner du normalt skulle installere plugins for at få. Det gør din side hurtigere
Komplet overblik
Her er et komplet overblik over Genesis Framework og hvad det indeholder:
Søgemaskineoptimering
For at få en hurtig hjemmeside og blog som søgemaskinerne kan lide, så kræver det at den er programmeret godt.
Det svarer til at din artikel skal være skrevet så den er let at læse. Uden lange sætninger. Uden svære ord. Med et klart budskab. Genesis Framework er en artikel søgemaskinerne nemt kan læse.
Responsive design – dvs. mobilvenlig
Du får en hjemmeside der automatisk tilpasser sig alle mobile enheder.
Søgemaskinerene kan bedst lide hjemmesider der kan ses på mobile enheder. Og det kan mennesker også. Jeg tror at næsten halvdelen af mine læsere sidder ved en mobil enhed.
Ingen begrænsninger
Noget helt unikt ved Genesis Framework som jeg er begejstret for. Når du har købt det, så kan du bruge det uden begrænsinger. Du får alle opdateringer og ubegrænset support.
Du må bruge det på alle dine hjemmeside og dine kunders hjemmesider (de får dog ikke adgang til support). Ingen trælse restriktioner at tage stilling til.
Høj sikkerhed
WordPress hjemmesider er sårbare. Det er træls at få besøg af en hacker. Genesis Framework er bygget så den gør det sværere at hacke din side.
Opdateringer
En af de bedste måder at undgå hackere er at opdatere dine plugins og temaer. Genesis Framework opdatere automatisk eller med et enkelt klik. Det er nemt og smertefrit og den sørger for at bevare dit design og indhold intakt.
Jeg har bemærket at der komme ofte nye opdateringer, så det er mit indtryk at holdet bag Genesis hele tiden gør hvad de kan for at levere et godt produkt.
Nem og hurtig tilpasning
Du kan hurtigt tilpasse din side som du vil have den. Du skal ikke tænke på ekstra plugins der gør din side langsom og du behøver ikke have kendskab til programmering. Klik og træk.
Widget og layout
Det er uhyggeligt nemt at tilføje områder på siden med fx sociale medier, tilmelding til nyhedsbreve osv.
Ved hjælp af simple hooks kan du endda nemt tilføje kildekoder som du modtager fra fx AdSense og partnerprogrammer. Det kan også være at du har noget indhold du vil have på et bestemt sted på alle dine sider. Det er nemt at tilføje.
Næste skridt
Jeg vil klart anbefale Genesis Framework. Det er et stærk værktøj der hæver hjemmesiden til et mere professionelt niveau.
Hvis du allerede nu ved at du er seriøs omkring blogging, så bør du investere i din blog. Genesis Framework er en god investering som de fleste kan være med på.
Ikke mere snak – klik på ind på Genesis Framework og bliv professionel blogger.
Genesis kan kun installeres på en WordPress-side der kører på sit eget domæne. Læs min artikel “Derfor skal du bruge WordPress“, om hvordan du får dit eget domænenavn.
Du kan også se hvilke andre ressourcer jeg bruger til at drive min side. Kig i min værktøjskasse.
OBS: Indlægget indeholder affiliatelink som jeg tjener lidt på. Ved at klikke på de link støtter du mit arbejde på bloggen. Det er sådan jeg får råd til at fortsætte med at lave godt indhold til dig.