Få tekster uden fejl – og med gennemslagskraft.
Måske har du styr på indholdet, men mangler at lægge den sidste hånd på det sproglige. Eller også har du brugt timer på din tekst og vil være sikker på, at den rammer rigtigt.
Jeg hjælper dig med at fjerne fejl, snubleord og sproglige benspænd – uden at ændre det, du vil sige.
Jeg skriver og redigerer tekster, der bliver læst.
Hvad kan jeg hjælpe med?
- Korrekturlæsning af artikler, indlæg, nyhedsbreve og fagtekster
- Let omskrivning for klarere sprog
- Feedback på struktur og tone (hvis ønsket)
Du vælger selv, om du bare vil have rettelser – eller gerne vil have kommentarer med forslag og forklaringer.
Du får…
- Rettelse af stave- og slåfejl
- Gennemgang af tegnsætning (inkl. komma)
- Sproglig forbedring: flydende, klart og læsbart dansk
- Kommentarer til uklarheder eller mulige forbedringer
- Levering inden for 48 timer (eller hurtigere efter aftale)
Hvem er jeg?
Jeg hedder Erik Back og jeg er uddannet cand.merc. Jeg har specialiseret mig i sprog og formidling og har over 20 års erfaring med at skrive, redigere og finpudse tekster – både journalistisk, fagligt og personligt.
Jeg er medlem af Dansk Journalistforbund og sidder i bestyrelsen for FreelanceGruppen, hvor jeg arbejder for at styrke vilkårene for freelancejournalister. Det betyder, at jeg hver dag er i kontakt med andres og egne tekster – og altid har skarpt blik for kvalitet, tone og målgruppe.
Hvad koster det?
Korte tekster (op til 500 ord): 250 kr. + moms
Standard (500–1.500 ord): 500 kr. + moms
Større tekster: Efter aftale
Du får altid en fast pris, før jeg går i gang.
Vil du høre mere?
Send mig din tekst – eller spørg uforpligtende om en pris.