Uanset hvad du laver, så kræver det en eller anden form for planlægning. Især hvis det skal gøres effektivt. Jeg har kigget lidt på GTD (Getting Things Done) og du får et lille kig bag ved scenen hvor jeg afslører hvordan jeg gør.
Som skribent har jeg erfaret, at det ikke er nok med en sporadisk kalender og stor tillid til min hjerne. For at skrive effektivt – producere, har jeg brug for et godt system der hjælper mig med at være mere effektiv.
Uden et system ender jeg med synlige og usynlige bunker af ting der ikke bliver gjort. Og hører du til den kreative type som jeg, så har du også et væld af idéer og halvfærdige projekter der aldrig bliver til virkelighed.
For et par måneder siden var jeg på herrens mark hvad planlægning angår. Jeg har testet og afprøvet alverdens digitale løsninger og lige lidt virker de. Måske fordi de ikke appellerer til min kreative hjerne der arbejder bedst med ting den kan se. Jeg søgte desperat efter et system og havde gjort det i mange år.
Getting Things Done (GTD)
Ude af syne, ude af sind.
- The Getting Things Done FAQ, Zenhabits (mange gode ressourcer!)
- Zen to Done, The simple productivity system, Zenhabits
- Getting Things Done: How to Achieve Stress-free Productivity, David Allen (bogen findes vist kun på engelsk)
Hvad gør jeg?
- Et fysisk system der kan håndtere alle de opgaver, der kommer i form af breve, papir, bøger eller anden fysisk form.
- Et digitalt system der kan rumme alt dét, der normalt ville hobe sig op i min hjerne.
- Håndtering af projekter, som ebøger, markedsføring og idéer.
- Håndtering af gentagne begivenheder, som nyhedsbrev, blogging, motion og andre faste aftaler.
Jeg har testet GTD i et par måneder. Det er et system med potentiale, men det kræver også disciplin. Min erfaring er at det skal indarbejdes som en daglig rutine for at fungere godt. Men det kan ikke stå alene. Det er et supplement.
Mit system er en kombination af principper og metoder. De virker for mig. Jeg prøver at implementere GTD og derudover bruger jeg min kalender, Nozbe, Evernote og CoSchedule. Det tager tid at sammensætte et system der fungerer godt.
For mig er det vigtigt at de metoder, principper og værktøjer jeg bruger, kan fungere sammen. De skal ikke give mig mere arbejde, men skabe et bedre flow – få arbejdet til at flyde gnidningsløst og effektivt. De skal frigøre min hjerne så den kan beskæftige sig med vigtigere ting.
Hvad virker for dig? Hvilket system bruger du for at få arbejdet gjort? Skriv en kommentar nedenfor.