Synlighed… Hvad hjælper det at have en forretning ingen kan se, en blog ingen ved eksisterer – intentioner ingen kender? Hvis du er den eneste i verden der ved hvad du har gang i, så du aldrig få læsere eller købere af dine ydelser. Din online forretning får en sort fremtid.
Internettet er ikke en magisk verden som automatisk sikrer din succes bare fordi du starter en blog. Du vil have større succes hvis du printer dit blogindlæg ud på et A4-ark og slår det op i Storskovens højeste træ. Ingen ser dine anstrengelse medmindre du selv gør en indsats for at være synlig.
Det er lettere at være synlig
Værktøjerne online har gjort det lettere at blive synlig. Men det sker ikke automatisk. Du er nød til at arbejde målrettet med dit indhold og promovering af det. Selvom du starter helt fra nul er der meget du kan gøre for at blive mere synlig. Afstanden mellem mennesker er blevet markant mindre end den var for 30 år siden.
Det er overraskende let at komme i kontakt med et menneske du ikke kender. Du behøver kun at slå op på Facebook og tage kontakt. Sværere er det ikke. Udfordringerne begynder når du skal arbejde målrettet. For det er ikke helt ligegyldigt hvem du henvender dig til.
Din blog er ikke for alle. Dine ydelser og produkter er designet og udviklet til en lille gruppe mennesker med helt specifikke behov. Det burde de i hvert fald være. Hvis du henvender dig til alle, så hjælper du ingen.
Det er den lille gruppe mennesker du skal være synlig overfor.
Kilder til synlighed
Der er mange måder at blive mere synlig. At starte en blog er første skridt på vejen, men du at nødt til at fortælle de rette mennesker om at den findes. Der er to grupper mennesker du vil henvende dig til i første omgang:
- Din målgruppe
- Meningsdannere og eksperter
Jeg vil anbefale at du først og fremmest finder ud af hvor din målgruppe befinder sig. Dvs. hvilke medier bruger de og hvad læser de online og hvor leder de efter løsninger?
Derefter skal du finde ud af hvem eksperterne er på dit område. Ikke kun din niche, men hele det univers der berører din niche. Du har brug for at vise disse mennesker at der er kommet en ny deltager i spillet. De skal se hvad du er god til så de kan blive en kilde til læsere og kunder.
1. Facebook (personlig profil)
Start med din egen personlige profil. Fortæl dit netværk at du har starten en blog og en online forretning hvor du hjælper mennesker med det du er god til. Du skal ikke sælge. Forvent ikke at der er nogen i dit personlige netværk der køber af dig. Dit personlige netværk har brug for at vide hvad du laver så de kan henvise potentielle læsere til din blog.
Se din aktivitet på din personlige Facebookprofil som branding af dig selv. Min erfaring er at det tager cirka et år før dit personlige netværk forstår hvem og hvad du er. Fortæl hvad du laver, men lad være med at spamme dit netværk.
2. Facebook grupper
Der findes grupper for næsten alt på Facebook. Find de mest aktive grupper indenfor din niche. Hvis der ikke er en aktiv gruppe, så find de grupper der berører din niche. Deltag aktivt i gruppen. Det betyder at du skal følge og læse opslag i gruppen.
Når du har fået et indtryk af tonen og stilen i gruppen kan du begynde at deltage. Men gør det med den rette indstilling. Du skal deltage for at hjælpe. Lad være med at diskutere og promovere dig selv. Gå nysgerrigt til andre menneskers opslag. Og hjælp dem hvis du kan.
Sørg for at sætte dig ind i hvem administrator er på siden. Han eller hun vil være en af de eksperter du vil have på radaren. I skal kende hinanden. Derefter skal du finde ud af hvem de mest aktive mennesker er på siden. Måske kan du bruge dem til at blive mere synlig.
3. LinkedIn
Sociale medier er meget forskellige. Du skal vide hvad du kan bruge hver enkelt til. LinkedIn er et fagligt netværk. Folk er enormt hjælpsomme og måske findes dine kunder her. Men det kan også være at de ikke gør. Til gengæld findes eksperterne i din niche helt sikkert på LinkedIn. Derfor kan det være en god idé at bruge tid her.
4. Twitter
Twitter er fantastisk til at nå meningsdannere indenfor næsten hvad som helst. Afstanden er ufattelig kort og du kan knytte værdifulde relationer her. Det Twitter jeg har haft mest succes med at komme i kontakt med eksperter og markedsledere.
På Twitter kan du sagtens promovere dit indhold. Bare sørg for at du sætter dig ind i at bruge de rigtige hashtags.
5. Annoncering
Tiden er slut hvor man kunne få gratis reklame på de sociale medier. De er blevet giganter der har et kæmpe maskineri der skal finansieres på en eller anden måde. Annoncekroner er en af de sociale mediers indtægter. Og det er fair nok. Der er mange der brokker sig over at man skal betale for at få sine opslag set, men helt ærligt – er det ikke rimeligt nok?
Desuden slipper man jo for at blive spammet med ligegyldige og tvivlsomme produkter og blogindlæg. I stedet er det mere seriøse opslag vi bliver præsenteret for. Annoncering på Facebook er hamrende billigt, især hvis du gør det rigtigt. Du kan få rigtig mange besøg på din blog med et budget på 30 kroner per blogindlæg.
Jeg kan i den grad anbefale at investere lidt i målrettede annoncer på Facebook. Det betaler sig. Men husk lige at sætte dig lidt ind i hvordan det fungerer først.