30-dages skriveudfordring
Dette er et indlæg i min 30-dages skriveudfordring. Målet er at du bliver en procent bedre til at skrive hver dag i 30 dage.
Der er dage hvor bogstaverne villigt fæstner sig til skærmen. Og der er dage hvor det virker fuldkommen umuligt at sætte tegnene sammen i en fornuftig sammenhæng. Nogle vil hævde at de mangler inspiration. Andre vil sige at det er mangel på koncentration og at du bare skal sætte dig ned og skrive alligevel.
Jeg hælder selv til idéen om at skrive og levere varen – om jeg føler mig inspireret eller ej. Men jeg må også erkende at arbejdet glider lidt lettere med lidt inspiration. I stedet for at vente på at inspirationen indfinder sig så anbefaler jeg at du kommer den i forkøbet. Tag kontrollen over din inspiration.
Der er forskel på inspiration og lyst. I går var det en kamp for mig at skrive. Det var ikke fordi jeg manglede inspiration – jeg gad bare ikke. Jeg havde ikke lyst. Så er det godt at jeg har en god portion selvdisciplin der hjalp mig til at gøre det der skulle gøres.
Tag kontrollen over din inspiration
Faktum er at idéerne til indhold hele tiden dukker op. Men de har for vane at komme utidigt. De kan komme på en gåtur i byen eller i skoven; når du er på toilettet; i bad; eller sidder med en god ven på restaurant. Måske endda på en date. Ofte kommer inspirationen på tidspunkter hvor du ikke kan sætte dig ned for at skrive.
Næste gang du får mulighed for at arbejde, så har du glemt alt om de idéer du fik. Tænk hvis du kunne huske dem alle. Så ville du aldrig løbe tør for inspiration. Du ville altid have noget at skrive om.
Derfor anbefaler jeg at du finder en måde at opfange inspirationen når den er der. Og gemme den til når du har brug for den. Som et slags genopladeligt inspirationsbatteri. Når du mangler inspiration kan du skifte batteriet og så er du klar til at skrive igen. Men hvis du ikke sætter batteriet til genopladning, så risikerer du at sidde i frustration over ikke at have noget at skrive om.
Sådan gemmer jeg inspiration
I mange år har jeg stræbt efter at digitalisere stort set alt. Jeg orker ikke ting der fylder. Jeg er minimalist. Tidligere havde jeg store bunker af papir der mindede mig om at der var ting jeg skulle gøre, men aldrig fik gjort. Bunkerne indholdt store mængder god information og adskillige idéer til spændende projekter. Efterhånden som bunkerne voksede måtte jeg erkende at jeg aldrig kom til bunds i dem.
Sandt at sige, så kiggede jeg kun i dem hvis der var noget jeg ikke kunne finde. Til sidst døbte jeg mine papirbunker til usynlige bunker. En slags sorte huller hvor alting forsvandt i. Til sidst blev jeg så træt af dem at jeg begyndte at smide alting ind i min computer. Nu blev det hele for alvor usynligt. Jeg erfarede at alt hvad jeg skrev ind ville jeg aldrig se igen. End ikke min kalender kiggede jeg i.
Jeg prøvede med adskillige vaner og rutiner. Men lige fedt hjalp det. Mine noter var tabt. Jeg kiggede ikke på dem. Det skyldtes to ting: 1. mangel på et system og 2. hensynet til kreativitet.
Måske har du disciplin nok til at kigge i dine digitale noter og kalendere. Men min kreative hjerne kan ikke tage sig sammen til det. Derfor besluttede jeg at gå tilbage til en mere analog teknologi: Papir og blyant. Eller rettere – jeg kombinerede digital og analog teknologi.
I den forbindelse opdagede jeg begrebet Bullet Journaling. Jeg skrive alle noter og kalender i en og samme notesbog specielt til formålet. Den har en struktur der gør at jeg hele tiden skal tage stilling til mine noter. Derfor går intet tabt.
Det er i denne bog jeg noterer min idéer til blogindlæg. Jeg har afsat flere sider til formålet og kan altid finde noget at skrive om når jeg mangler inspiration.
Din opgave: Find en måde at skrive dine idéer ned. En måde der virker for dig.