For at få indflydelse tror jeg at det vigtigt først at forstå hvad indflydelse egentlig er for en størrelse. Ifølge de gængse beskrivelser er indflydelse en påvirkning af meninger, følelser eller adfærd.
Det kan være andres påvirkning af dig. Men det kan også være din påvirkning af andre. Der er altså tre muligheder for at påvirke andre mennesker:
- Du kan påvirke dit publikums følelser.
- Du kan påvirke dit publikums meninger.
- Du kan påvirke dit publikums adfærd.
Hvor god er du til at påvirke dit publikum? Du kan teste det på de sociale medier. Se hvor mange der følger dig. Tjek hvor mange der kan lide din opslag. Læs kommentarerne – hvis der overhovedet er nogen.
Hvis du er helt blank og ensom på de sociale medier, så har du nok ikke vanvittigt stor indflydelse. Du har noget at arbejde med. De sociale medier er selvfølgelig ikke de eneste parametre du kan måle din indflydelse på. Du kan også kigge på din blogs statistik eller reaktionerne på e-mails du sender til din mailliste.
Du skal særligt kigge på hvad dit publikum klikker på. Det er en indikation af at du har påvirket dit publikum til at gøre noget. Du kan også læse kommentarer eller svar på dine mails.
Aristoteles hjælper dig med at få indflydelse
Fedt – og hvordan skal en gammel død mand kunne hjælpe med at få indflydelse? Jo, ser du – Aristoteles opstillede tre appelformer der er perfekte udgangspunkter for din indflydelse.
- Etos (troværdighed)
- Patos (følelser)
- Logos (mening)
Tænk over det. Hvad skal det til for at du gør noget? Hvad som helst. Lad os sige at du drikker en kop kaffe.
Forudsætningen for at drikke en kop kaffe er at du har lyst til den (patos). Du vil være sikker på at det er en god kaffe (etos) og det skal give mening at drikke kaffen (logos). Hvis du allerede har drukket fire kopper kaffe og du har hjertebanken, så vil din fornuft sikkert fortælle dig at den femte kop kaffe ikke er en god idé.
Hvad nu hvis jeg sige til dig at du skal give mig 50.000 kroner? Ville du gøre det? – Nej, selvfølgelig ville du ikke det. Du ville sikkert rynke på brynene og tænke at jeg må være rablende vanvittig. Hvorfor skulle du dog give mig 50.000 kroner?
Det giver ikke mening, du har ikke lyst og du kender mig ikke godt nok til bare at forære mig 50.000 kroner.
6 våben til indflydelse
Indflydelse er et bredt emne. Men jeg er særligt inspireret af Robert Cialdinis seks grundlæggende principper for indflydelse:
- Gensidighed: Mennesker har tendens til at ville gengælde en tjeneste.
- Overensstemmelse: Mennesker bryder sig ikke om at ændre mening eller adfærd. De holder sig helst til samme overbevisning og måde at gøre ting på.
- Social proof (socialt bevis): Joakim Ditlev (ekspert i content marketing) kalder det flokmentalitet. Mennesker kan lide at gøre som andre.
- Troværdighed: Ah – der kom etos ind igen. Mennesker læner sig op ad andre der virker som om de ved hvad de taler om. Mennesker de stoler på.
- Kan lide: Ikke et perfekt ord på dansk. Men mennesker kopiere adfærd og holdninger fra mennesker de kan lide.
- Knaphed: Mennesker har en forkærlighed for ting i begrænset udbud.
Og hvad kan du bruge den information til?
For at bruge alle disse våben korrekt skal du kende dit publikum. Du skal vide hvad dit publikum vil have, ellers har du intet at give. Du skal kende deres adfærd for at ændre den. Transformationen skal stå dig helt klar – hvor er dit publikum og hvor skal de ende?
Du har brug for anbefalinger. Andre skal kunne se hvordan dine løsninger har hjulpet andre – og dig selv. De skal kunne stole på dig. For at fremstå troværdig må du selv kunne mønstre viden, kompetencer, værdier og en oprigtig interesse i de mennesker du vil hjælpe.
Og hvor langt tror du at du når hvis folk ikke kan lide dig? Du kan nå et godt stykke på din viden og kompetencer, men hvis folk ikke kan lide dig så får du ikke mulighed for at bruge hele dit potentiale.
Som Bob Burg skriver i sin tredje lov i The Go-Giver (reklamelink):
Indflydelse bestemmes af i hvor stor grad du sætter andre folks interesser over dine egne. – Bob Burg