30-dages skriveudfordring
Dette er et indlæg i min 30-dages skriveudfordring. Målet er at du bliver en procent bedre til at skrive hver dag i 30 dage.
I skrivende stund er jeg i gang med at læse en gammel bog. Den er udgivet på dansk 1909. Foran mig sidder jeg med en original udgivelse. Det er en helt specielt oplevelse at læse en bog der er så gammel. Det er inspirerende. Den giver mig lyst til at skrive.
Min anbefaling til dig er at finde en gammel bog og læse den. Ikke 20 eller 30 år gammel. Den skal være mindst 100 år gammel. Sproget dengang var helt anderledes og det en enestående oplevelse at læse ordene og deres sammensætning. Grammatikken var ikke som i dag. Ordene var stavet på en anden måde.
Rigtigt er forkert om 100 år
Det mest interessante er at en gammel bog sætter korrekt dansk i perspektiv. For hvad er korrekt dansk? Uanset hvor rigtigt du staver et ord, så er det ikke sikkert at netop dét ord staves på samme måde om halvtres år. Din kommasætning kan være rigtig lige nu, men om tyve år ville du dumpe eksamen.
Den gamle bog vidner om sprogets udvikling. Der er ikke noget rigtigt og forkert når du skriver. Hverken dine meninger eller dit sprog. Dét der virkelig betyder noget er om du formår at formidle dit budskab klart og tydeligt. At du formidler en handling læseren kan gøre. Noget der giver værdi.
Hvis læseren forstå dit budskab, så er det flintrende ligegyldigt om du har sat et komma forkert eller lavet en stavefejl. Det er jo ikke det der er vigtigt. Men – at være god til at skrive og stave vil altid gøre det lettere for dig at formidle dine budskaber. Derfor bør du stræbe efter at lære reglerne og blive bedre til at skrive. Du skal også være forberedt på at sproget udvikler sig og være parat til at omstille dig når det gør.
Ellers bliver du en sur gammel mand (eller dame) der mugger over at ungdommen nu til dags ikke kan finde ud af at sætte komma.
Lad være med at blive gammel og sur
Jeg var selv lige ved at ende i den grøft. Et par gange har jeg brokket mig over hvordan vores sprog blive misbrugt og voldtaget. Hvordan mange mennesker blander engelsk og dansk sammen. Jeg begyndte at opsøge grupper der havde samme holdning.
Men jeg kunne ikke lide at deltage i de grupper. De var fyldt med kommafascister og bitre gamle mænd. De har travlt med at kritisere hinanden og hele deres omverden for ikke at kunne skrive og tale ordentligt. Jeg ville ikke være sådan en person. Den gamle bog er et bevis på at din måde at skrive på kan være lige så rigtig som de gamle mænds var det i 1960. Samme sure mennesker ville få tæv med spanskrøret i 1909 for ikke at stave rigtigt.
Gamle bøger inspirerer
Det er med stor fornøjelse at jeg læser den gamle bog. Det hundrede år gamle sprog inspirere mig til at afprøve nye sætningskonstruktioner. Bogen øger mit ordforråd og giver mig spændende idéer. Den giver mig forståelse for den måde sproget har udviklet sig. Samtidig er sproget en reflektion af hvordan verden var dengang.
Handlingen i bogen er mindst ligeså vigtig for min egen udvikling. Det er interessant at læse om hvad man vidste om videnskab i 1909. Det er spændende at læse en historie som ikke var påvirket af to verdenskrige og corona. En historie hvor end ikke biler og smartphones har været en del af samfundet.
Din opgave: Besøg en antikvarisk boghandel eller søg på nettet og køb en god gammel bog der er trykt for mere end hundrede år siden. Nix – du må ikke vælge en digital udgave. Den skal være original.
OBS. Du er måske lidt nysgerrig efter hvilken bog jeg har kastet mig over. Så her får du forfatter og titel: Marie Corelli “To Verdener”, 1909
Beskrivelse af en ukendt lidelse
Jeg vil give dig et eksempel på noget af det du møder når du kaster dig over gamle værker. I 1909 kendte man ikke til hverken stress eller sindslidelser. Historien starter med at hovedpersonen fortæller om sine symptomer – og det er fascinerende med den viden vi har i dag:
I Vinteren 188–, blev jeg angrebet af en Række nervøse Anfald, foraarsagede af Overanstrængelse og Fortrædeligheder. Jeg plagedes af en langvarig Søvnløshed, efterfulgt af dyb Sjæleangst og Mismod. En Forudfølelse af Ulykke beherskede mig, og lidt efter lidt naaede mit Nervesystem et saadant Højdepunkt af Eksaltation, saa selv mine kæreste og nærmeste Venners Stemmer pinte og irriterede mig. Det var mig umuligt at arbejde; … – To Verdener, 1909
