Du har hørt det før: Find din egne stemme, vær dig selv osv. Der er en grund til at det er vigtigt at finder din egen personlige stil. Du kan ikke bare træde ind i en rolle og spille skuespil. Det handler om troværdighed. Det er din troværdighed der afgør om mennesker vil følge dig og lytte til dine budskaber.
Aristoteles var en af antikkens stor filosoffer. Han bliver kaldt retorikkens fader. Den dag i dag er det Aristoteles’ appelformer vi læner os op ad når vi skal opbygge et personligt brand. Appelformer er de måder vi overbeviser hinanden om vores budskaber.
Der findes tre appelformer: Etos (troværdighed), patos (følelser) og logos (mening). I dag vil jeg vise hvorfor din etos er uendelig vigtig.
Ingen læsere og ingen kunder
Hvor tit har du ikke revet dig i håret i frustration over at ingen vil følge dig på LinkedIn og ingen svarer på dine e-mails? Du sidder grædende over din Instagramprofil fordi du ingen følgere har. På Twitter er der ikke engang nogen der gider at kommenterer din provokationer.
Din blog minder mest om lyden af en spøgelsesby. Der er en pibende lyd af vinden der leger med en dør så den knirker uophørligt. Du har ingen læsere. Dit publikum læser andre blogs. Og det er endda selvom du har gjort alt rigtigt. Du har gode tekster, flot design og værdifulde freebies.
Kunder? – Nix, du har ikke en eneste kunde. Det er ved at være sidst på måneden og du har ikke solgt noget endnu. Hvordan skal du forklare din kone at der ikke er penge til mad og Netflix i næste måned – igen?
Hvad fanden er der galt? – skriger du i tavshed. Hvorfor kan folk ikke lide mig? Og snart er du fanget i en ondsindet spiral hvor du forklarer din fiasko med din egen uduelighed og inkompetence.
Der er ikke noget galt med dig. Folk elsker dig.
Hov, læs det lige igen…
Der er ikke noget galt med dig. Folk elsker dig.
Nej, det er ikke nok – vi deler lige budskabet også…
Der er ikke noget galt med dig. Folk elsker dig. Share on XStart med troværdighed
Uanset hvor hårdt du arbejder, så skal du starte med at etablere troværdighed. Tænk over det. Hvorfor skulle noget menneske i hele verden læse lige præcis dine budskaber. Der er andre der siger det samme som du.
Der er andre der har lavet samme produkter som du. Endda bedre end dine. Så hvorfor skulle nogen følge dig og købe hos dig?
Lad os vende den om – hvordan vælger du hvem du køber hos? Ville du købe din næste MacBook Pro hos en frugthandler der sælger cykler og computere fra sit baglokale?
Ville du følge en person på LinkedIn der ikke har et profilbillede?
Ville du følge en person på Twitter der bander og staver dårligt? (Nej, Trump tæller ikke med).
Prøv for sjov at lave en liste over ting der afgør om du stoler på et andet menneske. Det kan være mennesker du samarbejder med, er venner med eller køber hos.
Ville du hyre en selvlært bogholder? Ville du lade en fattig mand rådgive dig om aktiekøb? Ville du booke tid hos en behandler uden uddannelse?
Listen på eksempler er lang. En af de første ting du skal kigge på når du arbejder med branding er din troværdighed. Det er muligt at det er her grunden til din fiasko ligger. Du skal starte med at etablere troværdighed.
Troværdighed består af 3 dele
Ifølge Aristoteles kan troværdighed opdeles i tre kategorier (Aristoteles elskede kategorier). Alle tre kategorier er med til at danne en persons overordnede karakter. Selvom du har opfylder een kategori er det ikke nok til at fremstå troværdig.
Har du for eksempel oplevet at et menneske siger en ting, men gør noget andet? Når der er uoverensstemmelse mellem ord og handling, så virker personen utroværdig.
De tre kategorier er:
Jeg har prøvet at beskrive hver kategori med passende danske begreber. Du har muligvis hørt andre, men disse giver en god idé om hvad kategorierne dækker over. Jeg stræber efter at få filosofien ned på en niveau hvor alle kan følge med.
I de følgende blogindlæg vil jeg gå lidt mere ind i hver kategori og vise dig hvordan du kan bruge dem til at styrke din troværdighed. Næste indlæg komme til at handle om viden og kompetencer. Og hvordan du bedst bruger dem så du styrker dit personlige brand.