Gaab! Kedelig tekst. Du har læst den samme linje fem gange. Du kan hverken huske hvordan den starter eller slutter. Du har helt ondt i kæben af at gabe. Tunge tekster er en pine.
Jeg har læst mange tekster i årenes løb. De værste var dem med lange tunge sætninger. Jeg husker dem mest fra min studietid hvor vi ofte havde bøger på mere en tusind tætskrevne sider. Teksterne var tunge og svære at læse. Det kunne være en kamp at holde mig vågen og bevare koncentrationen.
Koffeinen i kaffen hjalp mig ikke.
Min kamp med teksterne fik en ende. Jeg havde ikke tålmodighed til dem. Jeg elsker at læse, men jeg orker ikke disse unødvendigt tunge tekster. Jeg kan lide produktivitet, så jeg endte med at opsøge min viden fra andre kilder.
Nogle gange er det sundt at kaste sig over svære tekster. Det kan jeg godt lide. Det udfordrer hjernen. Men det giver ikke mening at skrive tunge tekster bare fordi man kan.
Dine indlæg skal være nemme og hurtige at læse. Teksten skal helst kunne skimmes uden at budskabet går tabt.
Her er nogle af de ting der gør din tekst tung at læse. Lad være med at bruge dem. Tag dem ud af dine tekster. De er kedelige og de dræber lysten til at læse din blog.
Kancellistil
Kancellistil er en dårlig vane vi har arvet fra tysk i 1600-tallet. Det er en måde folk skriver på når de vil lyde fagligt professionelle – eller bare prøver at være smarte. Du kan kende kancellistil på mange ord foran ’tillægsord + navneord’ – eller udsagnsled; den har mange indskudte sætninger og passivt sprog. Den skaber afstand og gør teksten tung at læse. Kedelig.
Sådan undgår du kancellistil
- Aktivt sprog
- Korte sætninger
- Mange punktummer
- Nutidige ord
For meget genitiv
Der er en tendens til at bruge genitiv-s ved tingsnavne. Det kan være en fordel at løsne op på sproget ved at erstatte genitiv-s med et forholdsord. Det er mere naturligt kun at bruge genitiv-s ved personer.
Eksempler:
- Bilens dæk – dækkene på bilen.
- Husets tag – taget på huset.
- Erhvervsrådets arrangement – arrangementet i erhvervsrådet
- Men: Kokkens kniv; Lenes kjole.
Tæt information
Sætninger der er svære at forstå og kræver ekstra meget af læseren har ofte tæt information. Det kan være meget lange sætninger med formuleringer fra andre kilder. Men tæt information findes også i korte sætninger med referencer til fagsprog og forkortelser.
Når du ikke bruger dit eget sprog eller stemme er der risiko for tæt information. Skriv altid med dine egne ord. Din egen stemme.
Sådan undgår du tæt information
- Skriv med dine egne ord. Din egen stemme.
- Oversæt fagsproget så alle kan forstå det.
- Brug kun forkortelser alle kender.
- Overvej synonymer til ord på mere en syv bogstaver.
- Bryd lange ord op i flere ord.
Indskudte sætninger
Undgå indskudte sætninger i dine indlæg. De forstyrrer læsningen. Ofte er det indskudte ikke vigtigt for teksten – det er bare rart at vide. Lad også være med at hobe ord op foran udsagnsleddet – det er lige så slemt.
Tænk over om dét du skriver er vigtigt for budskabet. Har læseren virkelig brug for at vide dét du skriver?
Tip: De indskudte sætninger kan nogle gange være en idé til et nyt indlæg.
Papirord
Ord der ikke findes i almindelig tale, men kun bruges på skrift, kaldes papirord. De skal få teksten til at virke højtidelig. Vi tænker ikke så tit over det når vi bruger papirord, så pas på at de ikke sniger sig ind i din tekst.
Eksempler på papirord (og hvad du kan skrive i stedet for):
- angående (om)
- fornøden (nødvendig)
- følgelig (derfor)
- hengå (gå)
- forløbne (sidste)
- gennemfører prisforhøjelser (hæver prisen)
- foretager en undersøgelse (undersøger)
- retter henvendelse (henvender sig)
- eksempelvis (fx)
Passiver
Hjernen kan bedst lide aktive sætninger. Den skal arbejde alt for hårdt når den skal afkode passive sætninger. Passive sætning er ikke orienteret mod handling. Derfor kan de være svære at huske.
En aktiv sætning beskriver et forløb. Noget der især er nødvendigt hvis du bruger storytelling i dine tekster. Du risikerer at lave afstand til læseren hvis du skriver passive tekster. De tager ikke stilling eller ansvar. Fordi det er nemt at udelade oplysninger om hvem der foretager handlingen.
Eksempel: Der skabes afstand ved anvendelse af passive sætninger.
Eksemplet tager ikke stilling til hvem der skaber eller hvem der anvender. Du kan altid gøre en sætning aktiv ved at spørge: hvem + udsagnsord?
Skriv i stedet noget i retning af: Du skaber afstand til dine læsere når du skriver passive sætninger.
Sammensatte ord
Dansk er fantastisk til at lave nye lange ord med. Vi kan sætte ord sammen i det uendelige.
Sporvognsskinneskidtskraber. Papnæseholdvedmontør.
Lange sammensatte ord gør teksten svær at læse. Når du har et langt ord, så overvej om du kan dele det op i flere ord. Du skal selvfølgelig ikke dele alle sammensatte ord op. Der findes ord som giver mening og er lette at læse. Fx “motorcykel”. Det giver ikke mening at dele ordet op til “en cykel med motor på”.
Når du opdeler et sammensat ord hjælper forholdsordet med at gøre ordet nemmere at forstå.
Svære begreber og ord
Det er altid en god idé at forklare svære begreber. Når du bruger fagbegreber eller forkortelser, så gå ud fra at læseren ikke kender dem. Husk at mange læsere kommer til din blog for første gang. Hvis de støder på en masse begreber de ikke kender, kan du skræmme læseren væk.
At du forklarer begreber og holder et simpelt sprog betyde ikke at du taler ned til læseren. Uanset læserens niveau, vil han opfatte det positivt at teksten er nem at læse og forstå.
Svære ord kræver ikke en forklaring. Men det er en god idé at oversætte dem til et sprog som alle kender.
Fx: Ved etableringen af din blog bør du overveje hvordan den skal finansieres.
Sætningen bliver lidt tung. Skriv hellere noget i retning af: Når du starter en blog bør du tænke over hvordan du kan betale udgifterne til den.
Du kan endda gøre sætningen endnu bedre ved at tage stilling til hvilke udgifter du mener.
Verbalsubstantiver
Hvad er verbalsubstantiver? De er udsagnsord der er lavet om til et navneord. Du kan genkende dem på deres endelser:
- -ing, -ning (lukning, spisning, forbedring)
- -else, -sel (kørsel, afvigelse)
- -en (løben, skriven, råben)
Når du fjerner udsagnsordet mister sætningen liv. Du gør den tung og kedelig. Du risikerer også at fjerne information fra sætningen. Den bliver uklar for læseren.
Undgå dem ved at bruge udsagnsordet i stedet for.
Skriver du tunge sætninger? Er det svært at skrive dem om? Du er velkommen til at stille spørgsmål til et problem du står med. Skriv i kommentaren nedenfor.
