Statistikker kan være både vejledende og misvisende. Det kommer helt an på hvordan man bruger tallene. Hvis man er god til at læse tal, så kan de indeholde rigtig meget god information. Tal er en af mine styrker og her til morgen sidder jeg og sammenligner tal og statistikker om content marketing (indholdsmarkedsføring).
Content marketing omfatter blandt andet det du udgiver på blog og sociale medier. Det er din regelmæssige udgivelse af blogindlæg og opslag på sociale medier. Men også din deltagelse på de sociale medier.
Det kan hurtigt blive uoverskueligt at holde fast i regelmæssig udgivelse af indhold. Derfor er det en god idé at have en strategi for både din blog og sociale medier.
Lille quiz
Besvar disse spørgsmål:
- Kunne du tænke dig at få flere læsere?
- Vil du have loyale kunder?
- Har du lyst til at få flere leads (potentielle kunder)?
- Tror du at flere direkte salg kan styrke din forretning?
Uden at kende dine svar, så gætter jeg på at du har svaret ja på dem alle. Det er et indlysende svar. Men når det er så indlysende, hvordan kan det så være at du endnu ikke tager de indlysende initiativer?
Ok. Ret skal være ret. Handling kræver viden og forståelse. Tingene skal give mening. Du kan opnå alt det spørgsmålene handler om. Du kan få læsere, leads, kunder og salg med din blog og de sociale medier.
Ifølge statistikken kan du spare 68 % på markedsføring ved at fokusere på blog og sociale medier. Og du kan få tre gange så mange potentielle kunder – uden at være opsøgende. Det er 300 % flere leads.
Selv med en meget lille indsats på blog og sociale medier kan du opnå resultater.
Folk er trætte af reklamer
Vidste du at mennesker har vænnet sig til reklamer og er godt trætte af dem. I 1980’erne var reklamer nyt og underholdende. I dag er de forstyrrende og anmassende. Vi gider dem ikke.
Vores reklamedetektor i hjernen har udviklet sig meget. Vi kan spotte en sælger eller salgstekst næsten omgående. Og højre hånds reflekser er i topform. Med lynets hast finder den krydset der klikker reklamen væk allerede inden dit når at læse det første bogstav i popup’en.
86 % af alle mennesker springer reklamerne over på tv. I indbakken sletter 44 % af os hurtigt alle e-mails der lugter af markedsføring. Faktisk vælger 91 % af os at framelde os nyhedsbreve fra virksomheder.
Den sidste er interessant. Vi har jo selv tilmeldt os nyhedsbrevet – hvorfor gider vi så ikke at læse det? Typisk er det fordi virksomheden har lokket med et godt tilbud eller rabat i bytte med e-mailadressen. Men ofte skuffer virksomhederne med deres e-mails. De giver ikke værdi – de er ren markedsføring.
Desuden er virksomhederne upersonlige. Vi foretrækker e-mails der kommer fra mennesker. Vi vil have personlighed og nærhed.
Mennesker elsker godt indhold
Til gengæld holder vi meget af at læse indhold der beriger os på en eller anden måde. Og når vi læser godt indhold der omtaler et produkt, så vil 60 % af os søge mere information om produktet.
Modsat reklamen, så får godt indhold os til at føle os godt tilpas. Det giver en positiv oplevelse. Reklamer forstyrrer altid i en eller anden grad og selvom vi er gode til at ignorere dem, så pirrer de vores irritation. Ifølge statistikken synes 82 % af læserne godt om en virksomhed efter at have læst godt indhold.
Når du bruge content marketing i din personlige branding – dvs. en blog eller aktivitet på sociale medier, så vil dine læsere føle sig mere knyttet til dig. De lærer dig at kende. Omkring 70 % af os vil føle en tættere relation til dig.
Det tal stiger hvis du gør din kommunikation mere personlig. Fx ved at sende e-mail til en mailliste og ved at kommunikerer direkte til læseren. Gerne personligt.
Tilpasset indhold er altid godt
Når du tilpasser dit indhold til læsernes behov, så vil det altid have højere værdi. Faktisk føler 90 % af læserne at dit indhold har høj værdi når det er tilpasset lige præcis dem.
Derfor er det ekstra vigtigt at lytte til dit publikums behov. Du skal finde ud af hvilke svar og løsninger de leder efter. Du kan også hjælpe enkeltpersoner offentligt på de sociale medier. Det har enormt stor værdi.
Alle disse tal har jeg ikke grebet ud af den blå luft, men jeg har fundet dem på den lette måde. Tallene fandt jeg i en infografik demandmetric.com. Nederst i grafikken står de oprindelige kilder til tallene.
Tallene taler for sig selv
Det ligger lige til højrebenet at du bør have en strategi for indhold. Din strategi skal som minimum omfatte en blog, mailliste og sociale medier. Der findes ingen mere effektiv måde at nå ud til dit publikum lige nu.
Jeg kan garantere dig for at du vil opnå resultater. Men det forudsætter én vigtig ting: at du gør noget. Du er nød til at skride til handling og gøre noget aktivt. Det er ikke nok at du læser om personlig branding, blogs, maillister og så videre. Det er heller ikke nok at du anskaffer alt hvad du har brug for.
Du er nødt til at omsætte din strategi til handling. Først da vil du se resultater.