Har du tænkt over hvor meget tekst du egentlig skriver hver dag? – eller burde skrive?
Tekster er centrale for et personligt brand. De er det mest effektive redskab til at få budskaber ud til publikum. Og hvis du tænker at du ikke har brug for at skrive fordi du lave video og podcasts, så tro om igen. Alt aktivitet online kræver skrivefærdigheder. Og hvis du vil have succes, så må du blive bedre til at skrive.
Liste over skriveopgaver
Her er en liste over nogle af de tekster du får brug for at skrive. Nogle skriver du hver dag, andre knap så hyppigt. Du kan sikkert selv finde på flere som du kan føje til listen.
- Profiltekster på sociale medier.
- Opslag på sociale medier.
- E-mails.
- SMS’er.
- Messenger og andre direkte chatfunktioner.
- Overskrifter til blogindlæg, podcasts, e-mails osv.
- Lister over opgaver.
- Notater.
- Bullet Journal eller anden type kalender.
- Huskesedler.
- Blogindlæg.
- Freebies.
- Salgstekster.
- Landingpages.
- Indhold til din hjemmeside.
- Resumé til podcast eller video.
- Tekster til video.
- Annoncetekster.
- Beskrivelse af din service, ydelse eller produkt.
- Arbejdsbeskrivelser.
- Kommentarer til blogindlæg.
- Find selv på flere…
Listen her er kun en hurtig brainstorm over tekster du før eller siden skal skrive. Som du kan se er mange disse tekster ikke engangsopgaver. Der er tekster du skal skrive igen og igen. Mange at teksterne skriver du allerede uden at tænke videre over det. Det er tekster som e-mails og beskeder på sms eller messenger.
Alle tekster er branding
Alt hvad du skrive er en del af dit brand. Også de tekster du skriver til dig selv. Dine personlige notater vil henvende sig til din underbevidsthed og minde dig om hvem du er og hvilke værdier du lever efter.
Derfor bør du altid tænke over hvordan du kan forbedre og forfine dine tekster. Er du typen der skriver en hurtig sjusket sms, eller tænker du over hvilke signaler det sender om du fuldender dine sætninger?
Det er ok at bruge forkortelser og ukorrekt tegnsætning hvis det forventes af dit publikum og er en del af din stil. Hvis du er skribent, så forventer dit publikum nok at du skriver godt og de vil have svært ved at tilgive alt for mange fejl.
Dine tekster skal altid reflektere din personlighed, dine grundværdier, din stil og dine budskaber. Det gælder alle tekster.
Tekst dør aldrig
Selvom vi lever i en digital tidsalder, så producerer vi mere tekst end nogensinde. Mange vil hævde at tekst uddør og bliver overtaget af video og lyd. Men det tvivler jeg stærkt på.
Prøv at tænke på hvor meget tekst du skal skrive når du laver video eller podcast. Det er overskrifter, opslag til sociale medier, beskrivelser, episodenoter, kommentarer og e-mails.
Jo mere aktiv du er online, jo mere får du brug for at skrive.
Tekster er desuden mest effektivt til indlæring. Dit publikum kan selv sætte indlæringstempoet. De kan springe frem og tilbage i materialet og laver noter undervejs. Til undervisning findes der ganske enkelt ikke et mere effektiv værktøj end tekst.
Budskaber er også en form for undervisning. Du formidler en viden eller overbevisning. Du skylder dit publikum (og dig selv) at gøre det ordentligt.
Set i lyset af de mange tekster folk skriver hver dag online, så er det oplagt at blive den der skriver gode tekster. Langt det meste indhold er intetsigende eller dårligt skrevet. Det er en af de lavthængende frugter at forbedre dine skrivefærdigheder så du skriver tekster der er værd at læse.
Vil du bidrage til mængden støjende dårlige tekster, eller vil du skrive værdifulde budskaber der bliver læst?