Har du overblikket? – Bare rolig, det er der ikke mange der har. Dit personlige brand kræver at du har et totalt overblik så du ved præcist hvor du skal sætte ind for at blive set. Derfor har jeg lavet en helt simpel strategi du kan tage udgangspunkt i når du brander dig selv online.
Personlig branding tager tid og det er vigtigt at du hele tiden ved hvor langt du er nået. Med udgangspunkt i en strategi kan du lægge mindre strategier og planer du kan handle på allerede i dag.
Strategi i 3 dele
At blive set online er meget ligesom at blive set i virkeligheden. Det handler ikke så meget om at være ind- eller udadvendt. Der findes en plan der passer alle typer mennesker – også dig der ikke er så vild med at være i centrum.
Uanset hvor du færdes online, så vil du blive set på en eller anden måde. Din opgave er at tage kontrollen over hvad folk ser. Nogle gange kræver det mod at være synlig. Især hvis du gerne vil være meget synlig. Det gælder for offenlige personer eller eksperter på et specielt område. Når du er ekspert vil du gerne ses af dit publikum.
Ikke mere sniksnak… her kommer din strategi for personlig branding:
1. Værdier
Værdier er en abstrakt størrelse. Men det er vigtigt at du tager stilling til dit personlige værdisæt og hvordan du bedst handler i overensstemmelse med dine værdier.
Når du har fundet dit værdisæt skal du vise din omverden hvad du står for. Din adfærd skal reflektere dine værdier.
Personlige kerneværdier er ting som betyder meget for dig. Nogle af mine kerneværdier er fx: autencitet, mening, hjælpsom, positiv og sund. Listen over kerneværdier er nærmest uendelig lang. Men du skal finde frem til dem der betyder allermest for dig. Lad os sige din top 5 kernerværdier.
Derefter skal du arbejde på at praktisere dine værdier. De skal reflekteres i alt hvad du laver. Både på din forretning, online og i dit privatliv.
Jeg har lavet en liste over værdier du kan tage udgangspunkt i…
223 kerneværdier opdelt i kategorier2. Stemme
Din stemme dækker over dit sprog og din skrivestil online. Og hvis du optræder med lyd tæller dit talesprog naturligvis også med. Din stemme er hele din måde at udtrykke dig på.
Det er vigtigt at du finde din personlige måde at udtrykke dig på. Især på skrift. Du er nødt til at glemme alt hvad du lærte i skolen om at skrive. Din online profil er ikke en dansk stil eller en akademisk afhandling.
Din stemme er din unikke måde at tale og skrive på. Den er i høj grad subjektiv. Den bedste måde du finder din stemme på er ved at øve dig. Du skal afsætte tid til at skrive hver dag. Skriv som du ville tale til en god ven. Kun på den måde får du autencitet i din stemme.
Lad være med at skrive korrekt og perfekt. Du kan altid blive bedre, men i første gang handler det om at få din personlighed ud til dit publikum gennem dine tekster og skrivestil.
Her er en minilektion i at finde sin stemme: Find din stemme
Prøv også dette indlæg: 5 fif til at finde din stemme
Brug evt. immitation: Find din stemme ved at gøre som de bedste bloggere
3. Design
Design har ved Gud aldrig været min stærke side. Jeg kan se når noget ser godt ud eller harmonerer. Jeg har et tons viden om hvordan man bedst sammensætter farver og stil. Men jeg mangler totalt evnen til at føre det ud i praksis.
Jeg har taget konsekvensen af denne mangel og kombineret den med en af mine værdier. Design + minimalisme. Du kan med fordel gøre det samme. Hold dit design helt enkelt. Intet kompliceret.
Måske er det endda en fordel ikke at være designer. Så falder du ikke i fælden og bruger al din tid på det perfekte design.
Design er ikke kun din hjemmesides tema. Det er alt det visuelle som dit publikum ser. Online er det primært dine billeder og tekster.
Hurtige tips til design for begyndere:
- Vælg tre farver du bruger i på din side.
- Brug især een farve der karakteriserer dig, men ikke dominerer. (min er rød)
- Vælg et minimalt tema.
- Brug billeder med dine farver.
- Vælg en stil til dine billeder (jeg er udfordret her).
- Vælg en skrifttype i en god størrelse (tip: mindst 16 px)
- Bær selv dine farver – især på billeder.
- Overfør dit design til de sociale medier.
- Tag dit publikums briller på – hvad ser du?
Opsummering af strategi
Oki, jeg indrømmer at jeg ikke helt kunne lade være med at give dig lidt praktiske ting at gøre i supplement til strategien. Men lad mig kort opsummere din strategi:
- Dine personlige kerneværdier.
- Din unikke stemme og skrivestil.
- Dit design – dét publikum ser.
Tag udgangspunkt i hver af disse punkter og begynd at udvikle en strategi for hver. Læg en plan for hvordan du vil gøre.