![få flere læsere fra de sociale medier](https://i0.wp.com/erikback.com/wp-content/uploads/2014/09/sociale-medier.jpg?resize=700%2C400&ssl=1)
Du vil have flere læsere til din blog. Jeg forstår dig. Det er et ønske der aldrig stopper. Men det kan være svært at finde de mennesker der vil læse det du skriver.
Alle siger at de sociale medier er gode til at finde læsere på. Sandt nok. Men hvordan?
Nedenfor har jeg samlet otte ting du kan gøre for at få flere læsere. Du kan afprøve dem alle med det samme. Du vil se resultatet bare få timer efter. Hvis det virker, så er det bare at gøre det igen.
Vupti – så fik du flere læsere 😉
De fleste læsere kommer fra Google
Det er ikke sikkert at du er klar over det, men de fleste læsere kommer fra søgemaskinerne – især Google. Derfor er det vigtigt at du tænker på at optimere din blog til søgemaskinerne.
Efter søgemaskinerne kommer læserne typisk fra de sociale medier. Der kan være stor forskel på hvilket medium de komme fra. Men langt de fleste oplever stor trafik fra medier som Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram.
Der er mange flere og det kommer helt an på hvor dit publikum befinder sig.
8 tips til flere læsere på de sociale medier
Her får du otte ting du kan gøre for at få omgående resultater.
- Lær dit publikum at kende. Beskriv din læser og find ud af hvor han eller hun befinder sig.
- Vær hjælpsom. Dvs. find ud af hvad dit publikum har brug for og giv dem det.
- Del andres indhold. Andre bloggere vil blive glade for at du deler deres arbejde og samtidig hjælper du dine egne følgere.
- Lav en attraktiv profil på de sociale medier. Skriv en god tekst og brug billeder af høj kvalitet. Din profil skal være let genkendelig og matche din blog og andre sociale profiler. Pas på at den ikke bliver rodet.
- Tænk over hvordan du vil brande dig selv. Hvordan vil du ses og huskes? Hver gang du laver noget på de sociale medier skal det stemme overens med dit brand.
- Brug flere sociale medier, men start med ét (fx Facebook). Når du har skabt aktivitet og følgere kan du gå videre til næste sociale medium.
- Mål dine resultater. Hold øje med aktivitet og trafik. På den måde ved du hvad der virker og ikke virker. Dét der virker godt skal du gøre mere af.
- Læg en plan for din aktivitet på de sociale medier. Ellers risikerer du at bruge for meget tid på ligegyldigheder.
Vær social
Husk at de sociale medier er præcis hvad deres navn antyder. De er sociale.
Vær social.
Du skal lytte til de andre på mediet. Du skal bidrage til fællesskabet med nyttigt og brugbart indhold. Du skal dele og hjælpe.
Med andre ord – du skal være aktiv. Du får kun følgere og læsere ved at være aktiv på medierne. Det er ikke noget du kan automatisere.
Førhen kunne man få masser af trafik ved at automatisere, men i dag er de sociale medier blevet for smarte. De kan sagtens gennemskue når du prøver at snyde.
Der er ingen vej udenom – du skal være personlig og aktiv.