Først vrider du armen om på ryggen af læseren. Derefter holder du læseren i et fast greb med den ene hånd. Den anden bruger du til at presse læserens hoved hen foran skærmen. Læserens øjne holder du åbne med små tilpassede stykker gaffatape og tændstikker.
Nej, det er for besværligt. Det ville kræve adskillige års hård træning og du vil aldrig kunne tvinge et menneske til at læse dit blogindlæg.
Men du kan gøre noget andet. Det er ikke tvang, men læseren vil ikke kunne modstå fristelsen til at læse. Du skal udnytte de samme mekanismer som træder i kraft når du sætter en skål is foran et barn eller en deprimeret teenager.
Du skal vække lysten til at læse.
Men kan man det? – Ja, det kan man godt… og du kan også.
Stop med at læse mere
Uden at tænke over det har du allerede mødt flere af virkemidlerne i den første del af denne tekst. Du er her i hvert fald stadig. Hvis du er kvik behøver du egentlig ikke at læse mere. Så smut med dig. Klik væk og gå i gang med at skrive i stedet for. Lad være med at læse mere.
Er du gået? – Nix.
Hvorfor egentlig ikke?
Seriøst – lad være med at bruge mere tid på det her blogindlæg. Resten bliver bare kedelig teori om det første du læste.
Smut. Gå væk.
Nu har jeg brugt adskillige linjer på at få dig til at klikke væk. Min blogs statistik afslører at du ikke er den eneste der forsætter med at læse. Lad os kort udforske hvad der gør at du alligevel bliver hængende.
Virkemidler der får folk til at læse
Studier viser at mennesker foretrækker og forventer at være aktive når de henter information online. Modsat fjernsyn. TV-seere har absolut ingen forventning om aktivitet. De læner sig tilbage og lad indholde vælte ud ad skærmen for at lægge sig som en dyne over dem i sofaen.
Men online har læseren en anden forventning. Den er ikke tilbagelænet, den er fremadlænet (eller hedder det mon foroverbøjet?) – nå, skidt; du forstår hvad jeg mener.
Faktisk er mennesker så aktive at de ikke læser alt hvad du skriver. Mennesker er dovne. Derfor skal din tekst være hurtig og let at læse.
Virkemiddel 1: Skriv kortfattet
Udover at fortælle en historie og krydre den med lidt humor og drama, så har jeg brugt nogle langt enklere midler til at få dig til at læse. Jeg har brugt korte sætninger. Korte og præcise sætninger der er lette at forstå.
Hver sætning maler et billede og sætter en stemning. De trækker læseren med ind i teksten.
Virkemiddel 2: Brug afsnit
Vi har slået fast at mennesker er dovne. De gider ikke at læse stor tunge afsnit online. Du kan få dine læsere til at læse mere ved at bruge mange afsnit.
Korte afsnit.
Lær at værdsætte den hvide plads omkring din tekst. Lad alle dine ord træde tydligt frem ved at øge kontrasten med mange mellemrum.
Det kan være lidt irriterende når man overdriver denne praksis. Jeg har modtaget e-mails hvor jeg næsten fik ondt i fingrene af at rulle skærmebilledet op. Men brug gerne afsnit for hver tre til fire linjer.
Som tommelfingerregel aldrig mere end fire linjer. Det er grænsen for hvornår en tekst virker massiv. Husk også at mange af dine læsere sidder med en mobil enhed foran sig. Der skal ikke mange linjer til før et afsnit virker tungt.
Tip: Du kan bruge afsnit til at kontrollere læserytmen. Jo færre og mere enkle ord du bruger, jo højere er læsehastigheden. Hvis du er god kan du hæve læserens puls.
Virkemiddel 3: Brug underoverskrifter
Er det bare mig? – Eller synes du også at ordet “underoverskrifter” er irriterende langt og lidt sært. Modsætningen under/over har altid provokeret mig lidt. Nå men, sådan hedder de altså. Og du skal bruge dem.
Læg mærke til hvordan jeg har brug dem i dette indlæg. Selvom du er totalt immun for humor og drama og modstår enhver fristelse til at læse min guldkorn, så kan du skimme alle overskrifterne og stadig fange budskabet.
Virkemiddel 4: Lav lister
- Lister er sjove at læse.
- De er nemme at skrive.
- De kan være korte eller lange (som den jeg har lavet med virkemidler).
- Lister er hurtige at læse.
- En liste er visuelt anderledes og giver læseren en lille pause.
Virkemiddel 5: Brug links i dine tekster
Links er gode for seo, men de er også med til at aktivere læseren. Ved at indsætte relevante links i din tekst kan du holde på læseren og tilbyde andet godt indhold. Du giver læseren mulighed for at blive på siden og læse mere af dit indhold.
Der findes to slags links. Interne og eksterne links. De interne hjælper læseren med at finde rundt på din hjemmeside. De eksterne links viser at du har gjort dit arbejde godt og fundet relevante artikler og hjemmesider der kan hjælpe læseren.
Virkemiddel 6: Fremhæv teksten
Fremhæv vigtige begreber i teksten. Du kan brug feds skrift til at vise at noget er vigtigt. Eller kursiv til at fremhæve et ord eller skiftet mellem tanke og tale.
Lad være med at brug alt for mange forskellige måder at fremhæve på. Jeg bruger for eksempel aldrig versaler. Dvs. store bogstaver. Det virker dumt. Det må være muligt at fremhæve en tekst bedre end det.
Jeg bruger heller aldrig udråbstegn (!). Jeg vil hellere øve mig i at fremkalde samme effekt med ord.
Og fremhæv heller ikke for meget. Så mister det virkningen.
Der findes ikke regler for hvordan man fremhæver sin tekst. Du skal finde din egen stil. Og vær konsekvent. De bliver en del af din stemme og din måde at udtrykke dig på.
Virkemiddel 7: Brug tal i teksten
Glem hvad du lærte i skolen. Dér lærte du ikke bruge din stemme. Du lærte at skrive korrekt. I mine overskrifter burde jeg stave tallene, men det virker bare så godt. 1, 2, 3 har mere kraft end et, to, tre.
Tal fanger opmærksomheden. Find din stil og brug tal som blikfang. Jeg foretrækker at skrive tal traditionelt i mine brødtekster. Men i overskrifter skriver jeg selve tallet uanset hvad professoren på universitetet siger. Det er min blog – jeg bestemmer hvad der er rigtigt.