Hver morgen, gerne efter en hård træning hos Aarhus Crossfit, så sætter jeg mig ind på Espresso House for at arbejde et par timer.
Når jeg kommer ind på kaffebaren smiler baristaen og siger: Godmorgen, Erik.
Derefter skanner jeg min app fra min iPhone og sætter mig på min vanlige plads. Få minutter efter er min kaffe klar. Jeg behøver ikke at bestille min Americano med en lillebitte sjat mælk. Baristaen ved allerede hvad jeg vil have.
Det er nemt og effektivt. Ekspeditionen går hurtigt – uden stress. Og jeg kan omgående starte på dagens opgaver.
Det er konsistens. Der er ingen tvivl om hvad jeg vil. Og vi har opbygget en gensidig tillid til hinanden.
Konsistens er logik
Konsistens hører til i logikkens verden. Men for at holde begrebet på et jordnært niveau har jeg ikke tænkt mig at gå i detaljer med teorien. Lidt enkelt sagt, så er konsistens at der er sammenhæng i ord og handling. Begge dele skal give mening hver for sig og sammen.
Når jeg driver en blog, så forventer mit publikum at jeg skriver blogindlæg. Ellers giver det ikke mening. En blogs natur er at udgive tekster jævnligt og helst i et regelmæssigt mønster. Ellers kunne jeg ligeså godt lave en statisk hjemmeside.
Konsistens betyder at man møder op og leverer den vare man har lovet og forventes at levere. Derfor er konsistens et centralt begreb i personlig branding. Konsistens skaber troværdighed.
Konsistens betyder at du møder op og leverer den vare du har lovet. Share on XSådan skaber du konsistens i ord
Når du taler og skriver er det vigtigt at du er tro mod dig selv og din grundværdier. Du må ikke modsige dig selv. Når du modsiger dig selv, så er du inkonsistent og du kommer til at virke utroværdig.
I politiske sammenhænge har mange ministre måttet afgå på grund af selvmodsigelser. Det duer ikke at publikum mister tilliden. Derfor er det vigtigt altid at være konsistent i tale og skrift.
For at sikre konsistens skal du først og fremmest lade dig guide af dine grundværdier. Og så skal du være dig selv. Optræd autentisk. Det er alt for svært at bevare konsistens når du spiller en rolle. Det er lang nemmere når du bare er dig selv.
Konsistens i handling
Din adfærd skal også give mening. Det stærkeste redskab til at skabe konsistens i dine handlinger er at opbygge gode vaner og rutiner. De vil hjælpe dig med at få dit arbejde effektivt fra hånden. Men det vil også hjælpe dig med at fremstå troværdig.
Hvordan det? – Når dit publikum kan se at du er stabil og levere varen, så vil de opfatte dig som et menneske der er til at regne med. De ved præcist hvornår dit næste blogindlæg udkommer og dine budskaber er klokkeklare fordi du altid udtrykker dig på den samme måde. Du har en stil de kan lide. Det gør dem trygge.
Hold hvad du lover
Når du er konsistent i ord og handling, så mangler du kun at skabe overensstemmelse mellem det du siger og det du gør. Uanset hvor lille en ting det drejer sig om, så sørg for at du holder hvad du lover.
Hvis du siger at du skriver en e-mail i morgen klokken to, så skal den ligge i modtagerens indbakke som du lovede.
Når du siger at du løber 10 kilometer tre gange om ugen, så skal du også gøre det. Også selvom det kun er dig det går ud over hvis ikke du holder dig i form. Når du siger at du løber, så løb – ellers vil du fremstå utroværdig.
De ting du siger og gør vil være tæt knyttet til din grundlæggende værdier. Det er derfor det er vigtigt at du kender dem. Kender dig selv.
Hvad så nu?
Nu er det din tur. Start med at lægge nøje mærke til hvad du siger til andre mennesker. Ikke kun dit publikum og kunder. Alle mennesker du møder. Bagefter skal du tænke over dine handlinger. Gør du rent faktisk det du siger?
Når du har fået klarhed over ord og handling, så arbejd med dine værdier. Find ud af hvad dine kerneværdier er. Det vil gøre det lettere for dig at skabe konsistens.
Du kan arbejde med dine værdier mit indlæg – Har du svært ved at finde dine kerneværdier?