Kommaet er et omstridt emne. Som skribent må jeg træffe et valg. Det kan være svært når to muligheder er rigtige. For mig var valget ikke så svært.
Hvad er problemet egentlig? Hvorfor er det nødvendigt for mig at skrive en side der forsvarer mit valg af komma?
Jeg har valgt at sætte komma efter Dansk Sprognævns anbefaling – uden startkomma.
Og jeg får tæv for det. Mange tæv. Ofte har jeg fået at vide at jeg ikke kan tillade mig at kalde mig skribent, når jeg ikke engang kan sætte et komma.
De fleste slag kommer fra tekstforfattere, skribenter og skolelærere. Den største kritik går på de kommaer jeg ikke sætter. Sjældent er der nogen der kommenterer mine tastefejl eller min kreative brug af andre tegn (faktisk aldrig).
Kommaet er en religion
Men kommaet – det er et tegn der kan få det værste op i folk. Det er helligt. En kultur. En religion. Mening eller ej, så er der ikke nogen der skal pille ved det grammatiske komma uden at tage konsekvensen.
Det virker som om der er noget helt andet på spil end grammatik og tegnsætning. En stolthed over at mestre et komma, som mange ikke kan finde ud af. Eller måske et behov for at kunne regne sig frem til korrekt tegnsætning.
Det er svært at tænke selv og bruge sund fornuft. Måske derfor har mange mennesker brug for et system. Regler. Men sproget er en dynamisk størrelse. Det udvikler sig. Ændrer sig. Vi kan bruge det, eller misbruge det, som vi har lyst til. Så længe budskabet står klart, så er næsten alt tilladt.
Men kommaet. Det må vi ikke lave om på. Der er kræfter på spil vi ikke kan forklare. Da jeg snakkede med Dansk Sprognævn, sagde de:
“Vi forstår heller ikke hvad det drejer sig om. Det handler ikke om grammatik, det er noget kulturelt – sociologisk.”
Men hvad enten du kan lide det eller ej, så er budskabet klart fra Dansk Sprognævn. Anbefalingen er kommet for at blive. I fremtiden vil vi alle komme til at droppe startkommaet. Vi ved endnu ikke hvornår det bliver en af sprognævnets paragraffer, men der er ingen tvivl:
Startkommaet bliver afskaffet.
Modstanden er stor. Derfor er der to måder at sætte komma på. Og du skal vælge enten den ene eller den anden. Det skaber forvirring.
Du skal finde modet til at træffe et valg. Vælg dét der giver mest mening for dig. Det har jeg gjort. Jeg har valgt at skrive uden startkomma.
Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive. – Norsk Sprogråd
Komma må du sætte på to måder
Du må vælg mellem to måder at sætte komma:
- Grammatisk
- Mening (uden startkomma)
Noget af det vigtigste for mig er at ting giver mening. Når jeg træffer et valg, er det fordi det giver mening for mig. Derfor er det naturligt for mig at bruge en tegnsætning der giver mening.
Jeg kan ikke fortælle dig hvilket komma du skal vælge. Det må du selv finde ud af. Det kan være ufatteligt svært at vælge.
Det var ikke så svært for mig at vælge at skrive uden startkomma. Dog var det en svær beslutning fordi jeg møder stor modstand. Ikke mindst når jeg skriver tekster for andre.
Hvis du vil have mig til at skrive for dig, så får du en tekst uden startkomma. Til gengæld giver teksten mening og budskabet er klart. Der vil helt klart sidde en hær af kommafascister der har viet deres liv til det grammatiske komma, som ikke vil tøve med at kritisere de manglende kommaer.
Dem om det. Budskabet er vigtigere for mig.