Mailinglister – du har hørt om dem. Du har måske en blog og vil udgive dit eget nyhedsbrev. Men hvordan gør man? Hvordan kommer du i gang med at opbygge en liste?
Første gang jeg skulle skrive et nyhedsbrev, skrev jeg en artikel som jeg ville sende ud til nogle mennesker. Jeg havde et par e-mailadresser. Jeg tænkte at jeg kunne bruge mit mailprogram til opgaven.
Jeg tog fejl.
Meget fejl.
Jeg fandt ud af at jeg ikke bare kan bruge mit mailprogram til at udsende den samme mail til mange modtagere. Når du udsender til mailinglister på denne måde, så bliver de fleste mails fanget i spamfiltre.
Jeg opgav projektet.
Et par år senere prøvede jeg igen. Jeg fandt ud af at jeg skulle bruge en mailservice til at udsende nyhedsbreve.
Endnu engang endte jeg med at opgive. På et år lykkedes det mig at samle 9 adresser på min mailingliste.
Med misundelse skulede jeg til mine forbilleder i USA. Nogle af verdens bedste bloggere. De havde snildt samlet tusindvis af abonnenter. Jeg tænkte at det nok var fordi USA er større end Danmark.
Det var muligt. Men det var ikke det primære problem: jeg vidste ikke hvordan man opbygger mailinglister.
Jeg havde brug for at vide hvordan jeg kunne indsamle e-mailadresser på mennesker som ville høre fra mig uge efter uge – måned efter måned. Alt det grundlæggende om mailinglister.
Det ved jeg nu. Og jeg vil dele den viden med dig.
Hvad snakker du om?
For at du kan følge med, vil jeg forklare nogle af de fagudtryk du støder på:
Mailliste: En liste med e-mailadresser. Du må ikke selv sætte modtagere på din liste. De skal selv skrive sig på den. Sådan er loven.
Mailservice: Egentlig hedder det en e-mail-marketingservice. Det er en online service der hjælper dig med at sende dine e-mails – lovligt. I dag er mailservices meget omfattende. De hjælper med at opbygge din liste, markedsføre og automatisere. Du må ikke være nærig her. Du skal vælge en god udbyder og betale for det (bare rolig – det er ikke dyrt). Jeg bruger ConvertKit.
Nyhedsbrev: En lidt misvisende betegnelse for de e-mails du sender til din liste. Der er to slags e-mails; dem du sender manuelt til din liste (broadcast) og dem du sender automatisk (autoresponder/sekvenser).
For at komme i gang med maillister, skal du bruge…
Vi skal i gang med at opbygge en mailliste. Første mål er at nå 100 tilmeldinger. Det siges at de første 100 er de sværeste, så de er et godt sted at begynde.
Du får brug for seks ting:
- En hjemmeside. Hvis du ikke allerede har en, så læs min artikel: Guide til en god e-mailadresse. Her viser jeg dig hvordan du køber et domæne og opsætter din e-mail.
- En blog. Jeg har lavet to ressourcer der kan hjælpe dig på vej:
- Mailservice: Der er mange at vælge mellem. Mest amerikanske, men også et par danske. De danske er dyrest og har ikke den samme kvalitet og erfaring med mailinglister, som de amerikanske. Jeg har valgt ConvertKit (US). Det er en mailservice der er tilpasset en blogs behov.
- En Facebookside. Du kan bruge din personlige profil eller en side for din virksomhed. Jeg bruger begge dele, men det er min personlige profil der giver mest trafik. Facebook.
- Yderligere to sociale medier. Fx Twitter og LinkedIn. Det afhænger af hvad du foretrækker, hvilket produkt du sælger og hvem du henvender dig til. Jeg kan anbefale at komme i gang med Twitter – jeg har skrevet en guide for begyndere.
- Målrettet Blogging. Min bog om professionel blogging. Jeg kommer til at henvise en del til bogen. Den indeholder mange metoder og uddybende artikler. Køb bogen her.
Læg et budget (du bliver overrasket)
Det er ikke dyrt at starte en blog og opbygge mailinglister. Faktisk kan du gøre det helt gratis. Men det vil jeg ikke anbefale.
Hvis du vil køre den professionelle stil, så må du også investere lidt. Meget lidt. Her er et budget der viser hvad ovenstående koster i 2016.
Hjemmeside (anb. Simply)
- Domæne = 45 kr.
- Oprettelse = 112 kr.
- Webhotel = 9 kr./md = 108 kr./år
Hjemmeside i alt det første år = 265 kr.
Blog (anb. WordPress) = 0 kr.
Mailservice (ConvertKit) = 193 kr./md = 2.316 kr./år
Sociale medier = 0 kr.
Bog: Målrettet Blogging = 199 kr.
Investering det første år = 2.780 kr.
Derudover anbefaler jeg:
CoSchedule (udgivelseskalender) = 126 kr./md = 1.512 kr./år
Genesis Framework (gør WordPress endnu nemmere at bruge) = 399 kr.
MeetEdgar (social media marketing automation) = 327 kr./md = 3.924 kr.
E-junkie (distribution af digitale varer; fx e-bog) = 33 kr./md = 396 kr./år
Ekstra for den super professionelle hjemmeside = 6.231 kr.
Det er et engangsbeløb på 710 kr. den første måned og 692 kroner pr. måned fremover (311 kr/167 kr/md for den billigste løsning)
Hvad skal du gøre nu?
Nu skal du i gang med at anskaffe de ting du får brug for. Der er meget der skal på plads før du kan komme i gang med at opbygge din mailliste.
- Start med de 6 punkter jeg listede tidligere i dette indlæg (hjemmeside, blog, mailservice, sociale medier og bog). Der er links til alt hvad du får brug for. De øvrige ting jeg anbefaler, kan du sagtens vente med at anskaffe.
- Tilmeld dig min mailliste så du kan følge med.