Et pinligt øjebliks tavshed opstår da jeg får spørgsmålet: Hvad kalder man sådan en som dig?
Jeg havde været til morgentræning hos Aarhus Crossfit på havnen. Klokken var syv og der stod et tv-hold fra DR klar til at følge den første træning efter at de seneste coronarestriktioner trådte i kraft. Efter træningen blev jeg plukket til et interview. Jeg er altid klar på noget nyt og spændende og det er jo ikke hver dag at man bliver interviewet til DR Nyhederne.
Jeg hjælper små online virksomheder med personlig branding. Men ikke ét eneste sekund har det slået mig at jeg burde have en titel. Jeg er ikke den der går op i titler. Men lige netop i dag forstod jeg hvor pinligt vigtigt det er at have en titel.
Du skal have en titel
Selvom du ikke er titelrytter og ikke kan lide at føre dig frem som chef i dit og dat, så er det vigtigt for din personlige branding. Du ved aldrig hvornår du får en mulighed for at være synlig. Jeg havde bestemt ikke regnet med at jeg skulle i nyhederne og potentielt ses af hele den danske befolkning på denne kolde mandag morgen i oktober.
Jeg har forberedt mange spørgsmål som jeg kan besvare i vilkårlige sammenhænge. Men jeg var ikke forberedt på noget så indlysende som en titel. Jeg er selvstændig og har ikke brug for en titel. Jeg er min egen chef.
Men en journalist har brug for en titel. De vil altid skrive den interviewedes navn og titel på skærmen eller i artiklen. Og det er særligt vigtigt fordi den titel er med til at skabe et billede af hvem jeg er.
Undgå pinlig tavshed
Forbered dig på det uventede og sørg for at du har en titel klar til dit næste interview. Jeg begik en stor fejl ved at overlade kontrollen over mit personlige brand til journalisten. Det er mig der er eksperten. En journalist skal ikke stå med ansvaret for at definere mig.
Da jeg fik spørgsmålet var jeg lige ved at sige min gamle titel. Men jeg har rebrandet mig selv, så det duede ikke. Jeg følte mig meget uprofessionel og svarede at jeg er i personlig branding – personlig brander…? – Måske.
Journalisten endte med at pejle sig ind på at jeg nok var noget indenfor online marketing. Suk. Jeg er spændt på hvad de egentlig ender med at skrive på skærmen. Hun var heller ikke helt tilfreds med personlig branding. Hun efterlyste en dansk betegnelse for det jeg laver. Dobbelt suk.
Jeg er stor fortaler for at bruge dansk hvor det er muligt. Og så ender jeg i en situation hvor jeg ikke har en titel at give journalisten og jeg kan ikke beskrive hvad jeg laver på dansk.
Det var et meget pinligt øjeblik for mig. Jeg blev omgående angrebet af the imposter syndrome. Et begreb der dækker over frygten for at blive afsløret som svindler eller inkompetent. Hvilken ret har jeg til at hjælpe andre med personlig branding når jeg ikke selv har styr på noget så grundlæggende?
Men det er heldigvis helt normal at få den følelse af og til. Og som det ekstroverte menneske jeg er, så kommer jeg mig hurtigt over den pinlige situation. Til gengæld vil jeg hjælpe dig med at slippe for at komme i samme situation.
Jeg håber at min lille pinlige historie kan motivere dig til at tænke over en beskrivende titel – på dansk. Så når du engang kommer til at stå overfor en journalist, så kan du uden tøven besvare spørgsmålet:
Hvad kalder man sådan en som dig?
