Jeg har kastet mig over en usædvanlig bog. Værket er skrevet i 1885 og den danske udgave er trykt i 1909. Bogen er “To Verdener” af Marie Corelli. Bogen er usædvanlig på mange måder. På sin samtid var den en populær bog der henvendte sig til et bredt udsnit af befolkningen.
Men i dag bliver den nok ikke læst af mange. Jeg lærer meget af at læse dette værk. Den er filosofisk og udviklende. Og det interessante er at den er skrevet af en af tidens mest sælgende forfatterinder. En kvinde der solgte bedre end Kipling og andre mandlige berømtheder.
Det er fascinerende at læse en bog der er skrevet og udgivet før de involverede blev farvet af nogle af verdenshistoriens største begivenheder. De kendte ikke til den spanske syge, første og anden verdenskrig. Freud havde endnu ikke udviklet sine teorier – og Jung var aldeles ukendt.
Hvis du får lyst til at lade dig inspirere af bogen, så skal du nok omkring et antikvariat. Jeg har fundet en nyudgivelse på engelsk fra 2016. Den kan du købe her: A romance of two Worlds (reklamelink).
Men det er ikke helt det samme som at bladre i en 110 år gammel bogs tynde gulnede sider. Oplevelsen er helt unik når man kan mærke datidens sprog i kombination med bogens ægthed. Hvilket bringer mig til indlæggets emne.
Lidt om at være falsk
I dag er det mere aktuelt end nogensinde at være autentisk. Det er blevet et populært ord – autentisk. At være autentisk handler om at give dit publikum en følelse af ægthed og oprigtighed.
Der kan være mange grunde til ikke at være autentisk. Men ingen undskyldninger for ikke at være det. Nogle af de hyppigste er forhindringer er frygt og forventninger. Frygten for hvad andre vil tænke når man afslører sin personlighed. Og samtidig prøver vi at opfylde omverdenens forventninger til os. Vores forventede adfærd og politiske korrekthed.
Men betyder det, at vi er falske når vi gør som der forventes? – Ja, hvis vi spørger Marie Corelli. Bemærk at hun ikke skrev under pseudonym i en verden hvor store forfattere alle var mænd – eller udgav sig for at være det.
I To Verdener bruger Corelli mange sider på at redegøre for ægthed og falskhed. Gennem en kunstmaler illustrerer hun hans frustration over moderne kunstneres misbrug af gamle kunstnere. Maleren mener at de stjæler brudstykker af klassisk kunst og gør dem til en del af deres eget. Men det er falsk mener han. Ikke autentisk. Med tiden vil deres værke falme.
På samme måde beklager han at datidens handelsmænd er uhæderlige. Han kæmper en kamp for at finde de gamle maleres ægte farver. Men det er umuligt når handelsmænd har forfalsket de oprindelige råvarer bare for profittens skyld. Med andre ord: De har udviklet råvarerne så de kan betale sig at producere. De er gået på kompromis med kvaliteten. Eller rettere – den oprindelige ægthed. De autentiske farver.
Ikke kriminelt falske
Vi oplever den samme falskhed i dag. Jeg kan ikke sige mig helt fri for at være skyldig i samme falskhed. Vi lærer af andre. Dét at efterligne mennesker vi ser op til, er en del af processen mod at finde ind til vores egen autentiske personlighed.
I vores tidlige liv efterligner vi vores forældre og senere vores lærere. Når vi til sidst står på egne ben udvælger vi mentorer og store personligheder. Vi studerer dem og efterligner dem. Først derefter finder vi ind til vores egen autenticitet. – Hvis vi tør og er opmærksomme på det.
Det er nemt at falde for omverdenens forventninger. Og det er let at falde i profittens kløer. Men hvor ofte har vi ikke hørt om mennesker der ikke føler at du udnytter deres fulde potentiale? Hvor ofte har vi ikke mødt mennesker der ikke er helt lykkelige for det de laver?
Disse mennesker er ikke kriminelt falske. De er et produkt af tiden. Det er på tide at vi finder modet til at udvikle og vise vores egen personlighed. Vi skal turde være autentiske overfor vores publikum.
Kun på den måde vinder vi følgenes tillid. Ved at vise dem at vi ikke er ude på at være uhæderlige handelsmænd. Vi er ægte mennesker der er værd at investere i fordi vi ikke går på kompromis med profit.
