30-dages skriveudfordring
Dette er et indlæg i min 30-dages skriveudfordring. Målet er at du bliver en procent bedre til at skrive hver dag i 30 dage.
Et billede siger mere en tusinde ord. Bare for at følge op på klichéerne fra i går. Hvis du ikke aner hvad jeg snakker om, så læs Dag 26 i denne challenge. Men bortset fra flosklerne, så er udsagnet noget vås. Det er ikke længe siden at jeg havde diskussionen med en gymnasielærer. Han mente at tekster ville uddø. Vi har ikke brug for andet end billeder og video.
Jeg tvivler stærkt på at det sker. Prøv at tage alt teksten ud af en hjemmeside – det ville være en kedelig oplevelse. Og tænk over hvorfor videoer bliver tekstet. Og blogs bliver ved med at blomstre op som mælkebøtter i en veltrimmet græsplæne.
Nej, tekster vil blive ved med at eksistere. Først var ordet… og det er her stadig. På trods af video og sociale medier som Instagram, så bliver der produceret mere tekst end nogensinde. Vi har aldrig skrevet så meget som vi gør nu. Det er ikke sikkert at vi bliver ved med at skrive så meget, men jeg vil vove den spådom at tekster vil overleve.
Netop derfor er det så vigtigt at vi bliver bedre til at skrive vores budskaber. Vi skal blive bedre til at skrive dem uden at kede vores publikum så meget at de har lyst til at rive øjnene ud.
Handling er bedre end ord
Billedet og de tusinde ord har sin oprindelse hos Henrik Ibsen i 1906. Det er siden blevet omskrevet mange gange. Ibsen mente at en god handling var bedre end at snakke om den.
Det er ordet handling vi skal hænge fast i. Et billede giver liv og handling. Selvom det er statisk kan det vise bevægelse. Et billede af et oprørt hav giver os fornemmelsen af elementernes bevægelser og bølgesprøjt i ansigtet. Det er lettere for os at fornemme og opfatte svære begreber og budskaber når vi ser dem i et billede. Dette billede indeholder mere information end en tekst typisk ville gøre. Det giver os tilstrækkelig med information til at vi kan føle situtationen og tage en beslutning om handling.
Det har reklamefolk opdaget for længe siden. Tag for eksempel før og efter-billeder. Du ser en fed mand tage en pille og på billedet ved siden af ser du samme mand seks uger senere med svulmende muskler og en misundelsesværdig sixpack.
Der er ikke langt fra beslutning til handling efter sådan et billede.
Du skal skrive i billeder
Når du skriver kan du bevare dit publikums opmærksomhed ved at male et billede i deres hoveder. De skal kunne se et billede på nethinden selvom det eneste de ser er ord. Når du bliver god til at aktivere læserens fantasi og forestillingsevne, så kan du aktivere samme læsers evne til at gøre noget.
Du skal skrive ord der vækker følelser. Ord der giver bevægelser og farver der danner et billede eller en lille film i læserens hjerne. Egentlig er det slet ikke billedet der appellerer til publikum. Det er historien billedet fortæller.
Når du fortæller en god historie så vil billederne helt automatisk danne sig på dit publikums indre lærred. Derfor er der to elementer i din formidling du skal bruge. Du skal fortælle en historie og du skal bruge verber der støtter din fortælling. Du skal have fokus på følelses- og handlingsverber.
Sådan fortæller du en historie
Det er ikke så svært at fortælle en historie. Bare start med begyndelsen og fortæl den hændelse for hændelse. På den måde opbygger du helt automatisk en spænding der holder læseren fast.
Jeg blev vækket af solens stråler der varmede mig i ansigtet. Jeg åbnede øjnene og jeg kunne næsten ikke tro hvad jeg så. Min hængekøjes beroligende knirken havde lokket naboens kat til at snuppe sig en lur. Ikke hvor som helst i hængkøjens vuggen. Næ, den havde fundet sig til rette på min mave. Hængekøjens vuggen og knirken i harmoni med min maves rytmiske bevægelse når jeg trækker vejret, virkede beroligende på katten. Pludselig …
Oki, jeg har stadig til gode at blive bedre til historiens kunst. Jeg er endnu ikke blevet den mester jeg kunne ønske mig. Men jeg øver mig og bliver bedre. I hvert fald kan jeg se at mine tekster bliver læst mere end man kunne forvente af en blogs indlæg.
Husk at reflektere
Du må ikke fortælle en historie bare for at fortælle den. Din historie skal have et formål. Ellers mister du dit publikum igen. De gider ikke læse dine historier hvis de ikke kan bruge dem til noget bagefter.
Derfor skal du fortælle historier der er relevante for dit budskab i blogindlægget. Og du skal besvare nogle spørgsmål som du meget gerne må diskutere med dit publikum efter historien.
- Hvorfor er historien relevant?
- Hvad er meningen med historien – dens morale?
- Hvem har du skrevet budskabet til?
Hjælp dit publikum med at forstå hvad de skal bruge historien til. Hjælp dem med at forestille sig hvordan deres verden ville se ud hvis de omsatte dit budskab til handling.
Dine blogindlæg er tæt på værdiløse hvis du udelader disse elementer. Du forvirrer dit publikum hvis du springer direkte ud i en historie uden at give meningen. Og du keder dit publikum hvis du kun formidler din reflektion uden at fortælle historien bag.
Din opgave: Læs et af dine gamle blogindlæg og overvej om du kunne formidle budskabet bedre med en god historie.