Hvornår er det bedst at udgive sit blogindlæg? Et spørgsmål de fleste bloggere har spekuleret over på et eller andet tidspunkt. Jeg har også selv været meget optaget af det en overgang fordi jeg ville helst udgive mine blogindlæg når der var størst sandsynlighed for at de bliver læst.
Men sandheden er at det er fuldstændig ligegyldigt hvornår du udgiver. Det har sjældent nogen betydning for dine læsere eller trafikken til din side. Der er lavet mange undersøgelser gennem tiden, men de give alle forskellige svar. Det er fordi tidspunktet helt afhænger af dit publikum.
Dit publikum bestemmer tidspunktet
Det er dit publikum der afgør det bedste tidspunkt for at udgive. Og der er en helt klar forudsætning for hvornår det overhovedet kan svare sig at bruge tid på. Dit publikum skal følge dig og være så spændte på dit næste blogindlæg at de bare sidder og venter på at du udgiver.
Dit publikum skal være af den slags der ville skrive til dig og spørge hvorfor du ikke har udgivet som du plejer. Og lad os se det i øjnene – det er meget få af os der har den slags publikum.
Det bedste tidspunkt er op til dig
Når du beslutter dig for hvornår du skal udgive, så bør du træffe en rent egoistisk beslutning. Tidspunktet skal være når det passer bedst ind i dine planer. En målrettet blog har typisk evergreen indhold. Dvs. indhold der er eviggyldigt. Det bliver aldrig for gammelt.
Set i det lys er det ikke så vigtigt hvornår du udgiver det. Publikum vil alligevel først læse det når de har brug for det. De sidder ikke på nåle for at læse ethvert nyt ord du skriver.
Derfor skal du vælge et tidpunkt der støtter din egen udvikling og er mest effektivt i dit arbejde. Måske passer det dig rigtig godt at udgive hver tirsdag og fredag, for så har du lige et par dage at skrive før du udgiver. Det kan virke stressende at udgive om mandagen fordi en ny uge lige er startet. Så tirsdag er et godt bud.
Uanset hvad andre fortæller dig, så bør du vælge at udgive når det passer dig bedst.
Hvornår er tidspunktet vigtigt?
Jeg udgiver som regel mine blogindlæg om formiddagen mellem klokken otte og ni. Men det er fordi det passer mig bedst. Bliver det senere, så slår det mig ikke ud. Pt. udgiver jeg hver dag fordi jeg er i gang med et projekt. Det vil jeg ikke anbefale dig. Det er ikke nødvendigt og virkelig hårdt arbejde.
Tidspunktet for dine udgivelser vil aldrig være afgørende fordi dit publikum ikke klikker ind på din blog som det første om morgenen. Det er mere sandsynligt at de åbner for Facebook, LinkedIn, Twitter eller et andet socialt medium. Derfor er det mere afgørende hvornår du promovere dine udgivelser på de sociale medier.
Hvert medium har sine tidspunkter. Min erfaring er at LinkedIn er bedst mandag formiddag, Facebook mandag til torsdag morgen, middag og aften. Twitter er god nærmest hele dagen – dog bedst i pauser og transport.
Promovering er vigtigere end udgivelse
Det er vigtigt at du viser dine indlæg når dit publikum er online på de sociale medier. Det kan du gøre når som helst. Ikke kun når du udgiver dine blogindlæg. Der er mange der automatisk sætter et plugin til at slå en udgivelse op på de sociale medier når de udgiver et indlæg. Men det er ikke optimalt.
Og det er nok på grund af denne automatiske promo at der er så mange der spørger hvornår det er bedst at udgive. Jeg vil til hver en tid anbefale at du selv skriver dine opslag på de sociale medier. De skal ikke være lavet automatisk af WordPress.
Jeg skrive altid mine opslag til de sociale medier efter en udgivelsesplan. Den viser mig hvor mange opslag jeg skal have på hvert medium og hvor ofte jeg skal slå det op. Hver gang jeg har skrevet et blogindlæg, så udfylder jeg en kampagne i CoSchedule der automatisk slår mine opslag op på de tidspunkter jeg har bedt om.
På den måde laver jeg en social medie-kampagne der kører over to måneder. Jeg laver den med det samme jeg har skrevet mit blogindlæg så jeg ikke behøver at bruge tid på det hver gang jeg skal slå noget op på medierne. Derefter styrer CoSchedule resten for mig.
CoSchedule er en udgivelseskalender og marketingværktøj. Det er helt uundværligt for mig. Og det gør hele mit arbejde lettere og mere effektivt. Jeg har installeret et plugin i WordPress så jeg har CoSchedule integreret med min blogs back end. På den måde har jeg hurtig adgang til at oprette kampagner til de sociale medier.
Og det bedste af det hele – jeg behøver ikke at tænke på hvornår det er bedst at udgive min opslag på de sociale medier. CoSchedule (reklamelink) analysere effektiviteten af mine opslag og udgiver dem på de bedste tidspunkter for mig.