Det kan være lidt af en udfordring at skrive en profiltekst der rammer publikum. Det er jo ikke kun en tekst til de sociale medier. Teksten er dit verbale logo. Den vil blive set overalt. På alt hvad du laver.
Teksten på de sociale medier skal være den samme. Den skal også stemme overens med profilen på din blog, gæsteindlæg og e-mails. Et nøgleord i en effektiv profiltekst er overensstemmelse.
Krav til din profiltekst
Dit verbale udtryk skal fortælle modtageren præcist hvem du er og hvad du kan hjælpe med. Det er vigtigere at have en skarp tekst end at være alt for kreativ. Det er ikke her du skal slå dig løs i finurligheder og spøjse indslag.
Det betyder ikke at du skal være kedelig. Og det betyder heller ikke at du skal fjerne al personlighed fra din profiltekst. Tværtimod. Du skal fremhæve din personlighed. Om muligt skal du kunne skabe troværdighed, vække følelser og vise resultater i en og sammen tekst.
Længden på en profiltekst er 3 linjer
Din profiltekst skal være kort og præcis. Optimalt set bør den ikke fylde mere end to til tre linjer. Det svarer til cirka 200 tegn.
Forskellige varianter
Selvom din profiltekst skal være den samme for at skabe overensstemmelse, så tillade mediet ikke altid at teksten er præcis den samme. Derfor er du nød til at lave forskellige udgaver af den samme tekst.
Nogle steder er der kun plads til 100 tegn – andre 2.000. Selvom et medium giver plads til en lang beskrivelse, så bør din tekst ikke fylde mere end tre linjer. Hold den kort og præcis.
Tænk også over hvem afsenderen er. Når du optræder på andres platforme, så skal din tekst stå i tredje person. Et gæsteindlæg vil stå på en anden blog end din egen og det er ejeren af dén platform der præsenterer dig i profilen.
Ingen direkte personlige oplysninger
Afhold dig fra at skrive at du er far eller at nævne dine børn og hvad din yndlingsret er. Dine kæledyr er også ligegyldige i din profiltekst. Du må gerne være personlig, men personlige oplysninger er irrelevante.
Resultatet er relevant
Sørg for at fremhæve resultatet af at klikke videre til din hjemmeside eller at følge dig på de sociale medier. Dine egne og din ydelses fortræffeligheder er ligegyldige. Det er mere relevant for publikum at de kan se transformationen.
Dvs. hvilke resultater opnår dit publikum ved at samarbejde med dig?
Sæt din profiltekst alle steder
Din profiltekst skal være synlig alle steder. På alt hvad du laver skal du sætte dit aftryk med en verbal identitet. Ligesom et logo skal din profiltekst være synlig. Her er nogle af de vigtigste steder du bør indsætte din tekst:
- Sociale medier (LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram etc.)
- Blog – helst synligt på alle sider. Fx i højre side og/eller nederst på hvert blogindlæg.
- Forsiden af hjemmesiden. Det kan være en god idé at lægge din profiltekst på forsiden så det er den første dit publikum møder.
- E-mails. I bunden af alle e-mails bør du have en kort profilbeskrivelse.
Derudover kan du indsætte den på alle pdf’er du udgiver. Dine freebies og gæsteindlæg. Du kan sende den med gæsteindlæg og interviews til podcasts. Du får også brug for teksten når du underviser eller holder foredrag. Det er 100 procent sikkert at arrangøren vil bede om en kort beskrivelse af dig.
Aktivér dit publikum
Det er vigtigt at din profiltekst ikke kun er information. Den skal motivere til handling. Derfor skal du give et incitament til at klikke på et link. Måske tilbyder du en freebie. Din tekst skal indeholde et link som publikum får lyst til at klikke på.
Din profilteksts formål er at trække publikum over på din blog. Din hjemmebane. Det er den platform der udgør din forretning og det er herfra du hjælper dit publikum og sælger dine ydelser.