Dette er en del af et lille kursus i målrettet blogging. Det er for dig der vil lidt mere med din blog. Du er villig til at investere både tid og penge i at få en mere professionel blog med flere læsere. En blog der giver en indtægt. Få alle lektionerne her:
Minikursus i målrettet blogging
Alle mennesker i verden er forbundet. Mere end nogensinde. Muligheden for at møde kendte mennesker – indflydelsesrige mennesker – ligger for dine fingerspidser.
Som en formidler, der har noget at dele med verden, er det dit valg og dit valg alene om du vil udnytte den mulighed.
Starten på indflydelse
Min erfaring er at afstanden til mennesker er blevet væsentlig kortere med de sociale medier. Der er rigtig mange mennesker – også kendte – der svarer når jeg henvender mig.
Førhen tænkte jeg at folk ikke svarede fordi jeg ikke var ‘stor’ nok. Hvorfor skulle kendte mennesker ville snakke med mig?
Men det har ikke noget med mig at gøre. Det har noget med relevans at gøre og at de sociale medier gør det muligt at kommunikere med mange flere end tidligere.
Hvis du har et relevant spørgsmål at stille, så er jeg sikker på at du får svar uanset hvor kendt personen er.
Når du indleder en dialog med mennesker der har indflydelse i din niche, så starter en relation der med tiden kan blive til fx et interview.
Hvorfor et interview?
Jeg må blankt erkende at jeg personligt ikke er vild med interviews. Men det er nok mest fordi jeg ikke er specielt god til det. Det er en af de ting jeg vil blive bedre til.
Men hvorfor så overhovedet skrive om og anbefale interviews? – Fordi det er en mulighed der er god for nogle og måske ikke helt falder andre så naturligt. Uanset, så skader det ikke at blive bedre til det.
Men der er også andre grunde til at lave interviews:
- Interviews er som at få en fod indenfor. Lidt ligesom at vifte med et pressekort – når du fortæller nogen at du har en blog og gerne vil interviewe dem, så er der langt større sandsynlighed for at de vil afsætte tid til dig.
- Interviews bygger relationer. Formålet med at lave et interview er ikke at lave indhold. Det handler om at skaber en relation til mennesker med indflydelse.
- Interviews legitimerer din indflydelse. Hvis du kan få et interview med fx Mads Mikkelsen eller måske Ole Henriksen, så kører det virkelig for dig. Din indflydelse er blevet retfærdiggjort. Det anerkender folk.
- Pas på at du ikke misbruger interviewet. Hvis du får et interview må du også yde til fællesskabet. Du skal udgive det og dele det. Det er sådan en relation skabes.
- Belønningen er en relation mellem dig og den interviewede. Det er ikke alle der er interesserede i en relation, men hvis du gøre dette ofte, så vil du skabe nye relationer.
Få gør det
Det skøre er, at selvom det er nemmere end nogensinde at lave et interview, så er der overraskende få der gør det. Jeg skal ikke selv spille hellig – jeg gør det heller ikke nær så meget som jeg burde.
Hvorfor? – På grund af frygt.
Folk er bange. De er bange for at henvende sig. Så hvordan kan du skille dig ud fra mængden? – Bed om et interview.
Ok, de fleste har nemt ved at bede om et interview. Du skal bare lade være med at tøve og gøre det. Det er ikke svært, så det skal bare overståes og gøres. Det hele starter med din første henvendelse.
Når du beder om et interview skal du gøre det kort, uformelt og komme til sagen hurtigt. Her er en disposition du kan bruge når du henvender dig på e-mail:
- Kort introduktion.
- Tak personen for sit arbejde og hvad det betyder for dig.
- Gør det klart hvad det er du vil have – et interview – og hvorfor.
- Vedlæg links eller referencer til tidligere interviews.
- Spørg direkte.
- Din signatur (navn, kontaktinfo, blogadresse).
- Lad være med at undskylde for din henvendelse og lad være med at give dem en grund til at afvise dig.
Alt dette er faktisk den nemme del af interviewet. Når du har bedt om et interview og fået det, så starter det hårde arbejde. Det er her du skal bearbejde interviewet så du skaber indflydelse.
Hvordan? Som enhver anden relation: stille og roligt over lang tid.
Forudsætninger for indflydelse
Der er to væsentlige forudsætninger for at du kan få indflydelse hos nøglepersoner: relation og tilladelse.
Relation: Du skal kende personen og omvendt
Det kan du gøre på to måder:
- Du henvender dig og beder om et interview eller samtale, eller …
- Du bliver ved med at dukke op i deres liv. Lad være med at blive irriterende, bare giv dig til kende jævnligt.
Efterhånden vil de anerkende dit ansigt eller navn. Hvis ikke, så har du ikke en relation. Så har du bare et bekendtskab og det giver ikke indflydelse.
Tilladelse: Det er svært målbart men afgørende
Tilladelsen kan være enten underforstået eller udtrykt. Det afhænger helt af hvilken slags relation du har.
Fx behøver jeg ikke en udtrykt tilladelse fra min bedste ven om at besøge ham, men min nabo ville sikkert foretrække at vi aftalte et besøg først.
Når du indleder en dialog med en person der har indflydelse og han svarer høfligt, så har du tilladelse til at fortsætte dialogen. Det må du ikke rejse tvivl om. Men lad være med at misbruge den høflighed.
Hvis du med jævne mellemrum dukker op i denne persons liv, vil du få en ven.
Det 3. niveau af relationer
Efterhånden som en relation udvikler sig, er det engod idé at afklare hvilken form for tilladelse du har.
Er det en person du kan ringe til og sende sms’er? Er e-mail mere hensigtsmæssig? Ville det virke underligt at invitere vedkommende til middag eller fest?
Indtil du har fået afklaret jeres relation må du stille og roligt prøve dig frem. Hvis du træder over en grænse vil du enten vide det på deres reaktion, eller de vil sige det direkte. Vis hensyn.
Over tid vil nogle relationer udvikle sig fra at være et interview til et decideret venskab.
Hvordan ved du hvornår du har det? Når du ikke behøver at spørge. Når de fortæller om dig til deres venner, selvom du ikke er der. De deler dit arbejde med andre.
Er du klar?
Start med at invitere en person til et interview – i dag.