Nej, selvfølgelig er det ikke svært. Det eneste du skal gøre er:
- Skriv meget. Bliv ved med at skrive indtil du bliver rigtig, rigtig god til det.
- Skriv endnu mere.
- Vær indstillet på at der kommer megen negativ feedback. Brug den som konstruktiv kritik (også selvom den er destruktiv), og bliv bedre.
- Find din niche og bevar fokus på den. Zoom in på det der gør dig unik som skribent. Udvid dit publikum ved at indskrænke dit emne.
- Sov 8 timer i døgnet.
- Skriv lidt mere.
- Samarbejd med andre (bedre) skribenter på projekter. Gør det gratis – for at få erfaring.
- Vejled andre i at skrive. Min erfaring er at jeg lærer mest ved at undervise andre.
- Forpligt dig til at skrive hver dag; og rent faktisk gøre det.
- Hold kursen. Gå ind i det ethundrede procent.
- Bliv ved med at skrive. Giv aldrig op.
Så, er det svært at blive en god skribent? Nej, det tager bare meget tid. Tid og hårdt arbejde.
Natura, ars, usus
Det er ikke nemt, men det er heller ikke svært. Dvs. opskriften er ret simpel, det svære ligger i at gøre dét der skal gøres for at blive god. Du skal være villig til at lægge mange timer i opgaven.
Nu jeg tænker over det, så er det vel egentlig sådan med næsten alting. Næsten uanset hvad du giver dig til, så kræver det at du gør det helhjertet og aldrig giver op.
Øvelse gør mester.
Dette er den hemmelige opskrift til at blive en god skribent. Det er hemmeligheden bag alle der præsterer fremragende resultater. De er ikke født gode til det de gør; det er resultatet af hårdt arbejde og viljen til at blive god.
Forskellen er øvelse.
Hvad er din opskrift til at blive rigtig god?