Dag 14: Vær dig selv – hvis du tør

Hvad har det overhovedet at gøre med at blive bedre til at skrive? At skrive godt handler ikke kun om at praktisere skrivning. At skrive godt handler om at optimere betingelserne for at skrive. Og det er pokkers svært at skrive når du udgiver dig for at være en anden end den du er.

Det er som at optræde på en scene. Det går fint et stykke tid, men før eller siden vil du komme til at savne dig selv og din rolle går tabt. Når det sker, så mister du lysten til at skrive og dit indhold bliver værdiløst og intetsigende. Ingen kan spille en rolle for evigt.

Dit publikum vil til hver en tid foretrække at møde dig. Vi lever i en tid hvor vi opsøger det autentiske. Og det mest inspirerende er at høre en person fortælle begejstret med sin egen stemme. Uden at lægge skjul på hvem han eller hun er. Derfor: drop facaden og kom frem på scenekanten. Indbyd til en intimkoncert og mærk hvordan du kan bedre kommer i kontakt med dit publikum.

Anerkend dig selv

Det kan virke nemt at skrive en tekst og udgive den på en blog. Men det er det ikke. Det går op for de fleste at de bringer selv i rampelyset. De bliver mere synlige end de havde forestillet sig. Selvom din blog er ny og næsten ingen læsere har, så vil du på et tidspunkt få følelsen af at stå på scenen. Der er ikke ret mange mennesker der trives med bevidstheden om at 10 eller måske 100 mennesker sidder og kigge på dem.

Derfor må du finde modet til at skrive og udgive. Lad være med at gemme dig bag en facade. Den går ikke. Det ville være som at høre en koncert hvor musikeren sad bag scenen. Det ville være en lidt tam oplevelse.

For at gå på scenen må du anerkende dig selv. Dine styrker og svagheder. Du må ikke være bange for at lave fejl mens andre mennesker ser dem. Ingen er perfekte, så dine fejl kan faktisk blive dine styrker. Mennesker kan lide mennesker der ikke er perfekte. De kan bedre identificere sig med mennesker der har fejl og problemer der ligner deres.

Find modet til at være dig selv

Det kræver at du tør give slip på dig selv. Tillad dig at gøre det der skal til for at du kan hjælpe dine læsere og selv blive bedre i processen. Det er ofte frygt der afholder mennesker fra at stå frem. Frygten for at fejle eller at blive afsløret som bedrager (imposter syndrome).

Uanset hvor lang tid du har skrevet. Uanset hvor dygtig og modig du er, så vil du af og til komme til at tvivle lidt på dig dig selv. Især i perioder hvor ingen kommenterer eller måske giver negative tilbagemeldinger. Der vil du mærke den nagende følelse der får dig til at stille spørgsmålet: – er jeg god nok?

Du er god nok. Det er bare ikke alle der er enige med dig. Du er ikke perfekt – og det bliver du heller aldrig; heldigvis. Livet ville være for kedeligt hvis alle var perfekte. Men du bliver bedre for hver dag der går. Især hvis du gør arbejdet.

Du er ekspert i dig selv

Jeg har enormt svært ved at anse mig selv som ekspert. Det var først da en af branchens andre eksperter kaldte mig ekspert at jeg tog det til mig. Når du er dig selv, så er det lettere at blive set som ekspert. Der er ingen andre i hele verden der præsenterer dit stof på samme måde som du. Ingen andre har din unikke synsvinkel på verden. Du besidder den ultimative sandhed om verden set med dine øjne.

Men når du prøver at forholde dig objektivt til emnet. Prøver at trække din egen personlighed ud af det du skriver om. Så konkurrerer du med alle andre der har lidt eller meget viden om emnet. Du adopterer et universelt verdenssyn som det er umuligt at blive ekspert på.

At skrive med sin egen stemme, med sine egne holdninger og unikke synsvinkel er en væsentlig lettere vej til at blive hørt og læst. De andre eksperter vil lytte fordi du ikke træder ind på deres domæne. Du holder en dør åben for selv at lære af andre i branchen. Din læsere vil respektere og følge dig fordi du har mere viden en de har. I deres øjne er du eksperten. Du er en ressource.

Din opgave: Læs en af dine tekster igennem. Er den objektiv eller subjektiv? Skriv teksten om – med dine egne ord og meninger. Slip dig selv løs.