Nogle gange, i vores forsøg på at bibringe verden meningsfuld kunst, kan vi komme til at træde over stregen. Men hvad skal en kunstner stille op i en verden hvor det som regel er chokværdien der fanger opmærksomheden?
Som en person med tillid til det gode, og som skribent, er dette en type af spørgsmål der ofte er på min dagsorden.
Provokerende kunst er ikke nok
Forfatteren C.J. Darlington har skrevet en interessant artikel om dette – Writing edgy… for all the wrong reasons.
Darlington har en god pointe, om man er kristen eller ej, hvor hun opfordrer skribenter og forfattere til at overveje sine motiver før man skriver noget provokerende, kontroversielt eller omstridt.
Jeg er kendt for at have skarpe meninger og guderne skal vide at de ikke altid er faldet i god jord, så jeg kan godt relatere til det Darlington skriver om. Når først man har oplevet den strømhvirvel af kommentarer der flyder ind som reaktion på noget man har skrevet, så er det svært at stoppe igen. Opmærksomheden er vanedannende og det kan være farligt.
I sin artikel skriver Darlington:
In the last couple of years I’ve noticed a trend in Christian fiction. More and more aspiring authors desire to write edgy fiction. And by edgy I mean pushing the envelope of what has generally been considered acceptable in novels regarding violence, sex, language, etc.
Now I’m all for writing real. I want my characters and situations to be true to life. I don’t want to write about saints. But somewhere there’s a line, and I admit, it’s a gray one. Personally, I think it comes down to motives. Why do we want to write edgy? Is it to shock? To do it because we can?
Darlington skriver kristne romaner hvor hun prøver at formidle det kristne budskab, men selvom vi måske ikke alle er helt så bevidste om det kristne budskab i Danmark, så bør vi måske tænke lidt over vores motiver for at skrive det vi skriver.
Vores dagligdag er præget af stor forskellighed og de fleste af os har en kristen opdragelse, også selvom det ikke er noget vi har tænkt så meget over. I Danmark tror jeg ikke at vi er kendte for at holde tilbage på snakken om vold, sex og groft sprog – men derfor kan vi vel godt tænke os om inden vi plaprer løs? Det er en del af vores kultur at være lidt mere frimodige end andre ville være og det skal vi ikke give afkald på, men skal vi lave provokerende kunst bare fordi vi kan? – eller skal vi have en grund til at lave den?
Et alternativ til kontroverser
Selvfølgelig er der et alternativ til at lave kontroversiel kunst, bare fordi vi kan: oprigtighed. Nogle kunstnere laver oprigtig kunst i deres søgen efter forståelse og mening; som tilfældigvis også er provokerende.
De skriver musik eller tekster der er i strid med hvordan mange vælger at opfatte verden omkring dem. Resultatet kan virke kontroversielt, men det eneste de gør, er at fortælle sin version af sandheden.
Vi har alle et forskelligt verdenssyn og når vi bliver konfronteret med et verdenssyn der er meget forskelligt fra vores eget, så kan vi føle os provokeret.
Jeg kan lide værker der udfordrer og skubber lidt til vores måde at tænke på, som stiller spørgsmålstegn ved vores grundlæggende overbevisning og får os til at tænke lidt dybere over dét vi tror vi véd. Det er den slags kunst vi har brug for i verden.
Hvad er god kunst?
God kunst skubber grænser, det har den altid gjort. Vi, kunstnere, må tænke over vores motiv (og ego) for at kunne lave god kunst.
Når alt kommer til alt, vil vi alle gerne have at vores arbejde betyder noget for andre. Vi vil skabe noget der tæller, og den eneste måde vi kan gøre det på er at gå til vores arbejde med oprigtighed og høj integritet. Især når vi ønsker at skrive og formidle vores opfattelse af sandheden kræver det integritet fordi vores verdenssyn nemt kan fornærme andres.
Det er ikke noget galt i at skrive provokerende… – eller ikke-provokerende. Dét der ikke er så godt, er hvis vi skriver noget der ikke er tro imod vores inderste overbevisning og værdier. Vær tro imod dig selv og det du står for. Det ville være en tragedie at give afkald på sig selv og trangen til at skabe.
Grundlæggende tror jeg at alle mennesker søger tryghed i det kendte og når vores verden bliver konfronteret med noget der er anderledes, så reagerer vi; måske føler vi os truet, utrygge, bange eller provokerede. Det er vores natur at forsvare dét vi kender, som er med til at skabe tryghed og sikkerhed.
God kunst skubber os ud af vores tryghedszone og tvinger os til at udvide vores verdenssyn og måske ændre på vores opfattelse af virkeligheden. Hvis ikke vi kan acceptere denne konfrontation, så vil vi fristes til at gå i forsvar. Derfor giver god kunst altid anledning til livlig debat og stor opmærksomhed – også selvom man ikke lige bryder sig om det.
Uanset vi skriver mørkt eller muntert, så er vi alle nødt til at skrive ord der er oprigtige. Alt andet ville være at skrive på falsk grundlag!
Skriver du provokerende bare fordi du kan, eller fordi du oprigtigt prøver at gøre en forskel? Del din mening i kommentaren.
