Noget det vigtigste for din blogs succes er at den har værdifuldt indhold. Men hvad er værdi helt præcist?
Nogle vil tænke at værdi er penge og andre vil tage afstand så snart penge kommer i fokus. Så lad os lige se bort fra pengene i første omgang. Værdi er noget større end penge.
En god blog giver værdi. Det vil sige at personen der skriver indlæg på bloggen er god til at levere indhold publikum kan lide. Værdifuldt indhold er noget publikum vil bruge tid på. Noget der gør publikums liv bedre på en eller anden måde.
Værdifuldt indhold bidrager til et bedre liv – en bedre verden.
Værdifuldt indhold bliver læst
Ok – men hvordan finder du ud af hvad dit publikum gider at læse? Den letteste måde er at kigge på din statistik. Den vil hurtigt afsløre om folk bruger tid på din side, og om de orker at klikke.
Det lyder måske ambitiøst at dine skriverier kan bidrage til et bedre liv for andre mennesker. Eller at dine tekster skulle kunne gøre verden et bedre sted.
Men ikke desto mindre er det lige præcis hvad du skal stræbe efter. Hvad ville du selv læse? Du læser de gode budskaber. Indhold der hjælper dig. Tag fx opskriftsider. Er det ikke bare en lettelse at en hjælpsom sjæl viser dig præcist hvordan du kan bage sunde gulerodsboller eller koge risengrød der aldrig brænder på?
Måske redder denne person en hel middag for 12 personer. Det har kæmpe værdi.
Det sjove er at din opfattelse af værdi ikke nødvendigvis er den samme som dit publikums opfattelse. Den viden du har er ikke så værdifuld som den viden du ikke har. Du er villig til at give mere for noget du ikke har end noget du har.
Et hjælpende indlæg kan være let for dig at skrive. Måske er din hjælp indlysende for dig. Men for den læser der ikke har din viden, kan din hjælp være uvurderlig.
Det er sådan du kan ændre liv og skabe en bedre verden – give værdi.
Godt indhold hjælper dine læsere
For at læserne skal købe dit budskab og se værdien i dét du skriver, skal du opfylde de tre grundlæggende betingelser for salg.
Jo, det er korrekt at dette ikke handler om penge. Ikke desto mindre er det de samme mekanismer der er i spil.
De tre betingelser der må være opfyldte er:
- Læseren skal kende dig.
- Læseren skal kunne lide dig.
- Læseren skal have tillid til dig.
Er disse betingelser ikke opfyldte, så klikker læseren videre. Han eller hun vil ikke læse dine visdomsord.
Du kan opfylde de tre betingelser ved at levere varen og hjælpe dine læsere. Kend dine læsere og lyt til dem. Skriv tekster der hjælper med et problem. Og gør det ofte.
Når du skriver ofte, så vil dit publikum få tillid til dig.
Hey, lad os snuppe en kop kaffe og snakke lidt om hvordan du kan lave værdifuldt indhold. Book en samtale her.