I går modtog jeg en mail fra en læser. Hun havde et fantastisk godt spørgsmål – eller rettere dilemma: Hvordan bliver man nærværende uden at være personlig.
Det korte svar: Det kan du ikke.
Mit budskab i dag er at finde modet til at stå frem på scenekanten. Lad være med at gemme dig bag en computer eller et skrivebord. Smid jakkesættet og sæt dig helt ud på kanten af scenen. Helt derude hvor du kan se dit publikum i øjnene.
Det er et budskab der er til at forstå, men der hvor mange bliver utrygge er når de skal afsløre deres egen personlighed.
Vær personlig uden at overdrive
Dit publikum har brug for at mærke at du er et rigtigt menneske af kød og blod. Et menneske med en mening og værdier som de kan forholde sig til. De har brug for at kunne identificere sig med dig og dine budskaber.
Det er svært at læse passive sætninger. Akademiske tekster og kancellisprog er direkte søvndyssende.
Hvis du i stedet fortæller dine budskaber med en personlig begejstring vil du have meget lettere ved at fange dit publikum. De vil få tillid til dig.
Det betyder ikke at du skal overplastre din blog med hele dit liv. Dit publikum er ligeglade med hvad du har lavet i ferien og hvad du spiste til morgenmad. Det er ligegyldige oplysninger (for det meste).
Derimod er det vigtigt at du står frem og viser hvordan du ser ud. Du skal krydre dine tekster med små karakteristika af dig selv. Fx at du kan lide kaffe og har en kat.
Du må også meget gerne vise dine værdier. Måske går du meget op i bæredygtighed eller hensynet til dine medmennesker. Måske er du meget troende eller går meget op i sund mad. Det betyder ikke at du skal fylde din blog med denne information. Derimod skal de komme som en naturlig del af en fortælling.
Se fx hvordan jeg gjorde det i mit indlæg “Hvad spørger du egentlig om?”. Indlægget handler ikke om mig, men jeg viser hvilke værdier jeg repræsenterer.
Tør du vise os hvem du er?
Hvis du er vant til at gemme dig, så kan det virke farligt at stå frem. Det er grænseoverskridende. Hvad vil folk tænke?
Helt ærligt … de tænker ikke ret meget. Og hvis de gør, så har de hurtigt glemt det igen. Du er ikke interessant nok til at optage ret meget plads i et fremmed menneskes hoved.
I langt de fleste tilfælde (nærmest altid) vil du gøre et positivt indtryk på læseren ved at afsløre hvem du er. Det er rart at tale med et menneske man kan se. Læseren elsker at kunne identificere sig med dine udfordring og værdier.
Det skaber nærhed. Relationer.
