
Dette er en del af et lille kursus i målrettet blogging. Det er for dig der vil lidt mere med din blog. Du er villig til at investere både tid og penge i at få en mere professionel blog med flere læsere. En blog der giver en indtægt. Få alle lektionerne her:
Minikursus i målrettet blogging
Dette er den sidste lektion og jeg har gemt det bedste til sidst.
Det er den sværeste og mest forvirrende del af denne serie. Men det er også den mest centrale. Er du klar?
Du skal stræbe efter altid at blive bedre. Du skal ikke blive den bedste – men bedre. Her er det komparativprincippet der gælder. Det kan du læse mere om her: Hav fokus på at blive bedre – komparativprincippet
Alt dit arbejde vil være spildt hvis ikke du prøver på at blive bedre hver eneste dag. Du skal gøre det til dit mantra at spørge dig selv hver morgen: Hvad kan jeg gøre bedre i dag?
Du skal ikke revolutionere verden hver dag. Du skal bare gøre en lille ting lidt bedre end du gjorde i går.
Hvis du gør en indsats for at blive bedre hver eneste dag kan du ikke undgå at ende med en blog i verdensklasse. Den bliver fyldt med brandgodt indhold. Det er nemlig konsekvensen af hele tiden at blive bedre.
Hvis du ikke er villig til at gøre det, kan du lige så godt stoppe nu og bruge tiden på noget andet.
Sandheden om blogging
Efter at have blogget i fem år besluttede jeg at starte helt forfra. Det var en svær beslutning.
Men ved at gøre det lærte jeg noget meget vigtigt: Dét jeg troede var godt, var i virkeligheden middelmådigt og kedeligt.
Jeg var rimelig god til at skrive. Men jeg lagde ikke den tid i at blive bedre som jeg burde. Jeg forstod ikke vigtigheden af at skabe relationer – eller hvad det ville sige at skrive tekster på Internettet. Jeg undervurderede vigtigheden af at lave en mailliste og overså fuldstændigt det afgørende i hele tiden at lære og blive bedre.
Jeg var ikke villig til at gøre dét der skulle til.
Det værste af det hele var at jeg troede at jeg var bedre end jeg i virkeligheden var. Jeg kom til at fremstå arrogant og umulig at lære noget nyt. Jeg var nødt til at aflære alle de dårlige vaner og blive lidt mere ydmyg før jeg kunne begynde at skabe noget varigt. Noget der ville bestå.
Noget af det mest frustrerende ved at blogge er, at du kan gøre alt det vi har snakket om i de sidste elleve lektioner – uden at blive bedre.
Middelmådige skribenter med god markedsføring kan få mere trafik end gode skribenter med dårlig markedsføring.
Det er uretfærdigt, men sådan er det.
Hvad kan du gøre ved det?
Du har to muligheder:
1. Gøre som de andre
Du kan vælge at være middelmådig og springe over hvor gærdet er lavest. Du får kortsigtede resultater og i den sidste ende vil du opdage at du har delt en række indholdsløse budskaber der ikke har gjort den mindste forskel i verden.
2. Være anderledes
Du kan vælge at tage det vi har snakket om, bruge det og skabe noget der er dit og helt unikt. Vi har ikke brug for endnu en middelmådig blogger. Vi har brug for en formidler der har et budskab. En målrettet blogger der har noget at sige.
Lad os sige at du synes at det lyder lidt for hårdt at træffe valg nummer to. Du beslutter dig for at gøre som de andre. Du tager den nemme løsning. Det er der mange der gør. Måske gør du det allerede uden at vide det. Men: Det er farligt.
Du løber risikoen for at bygge en platform der er større end dine evner magter. Du markedsfører et svagt budskab. Det er opskriften på fiasko.
Din indflydelse kan vokse så hurtigt at du ender med at skuffe dit publikum eller du udbrænder dig selv. Det er ikke det jeg vil. Og det er ikke det du vil.
Du kan undgå rotteræset ved at stræbe efter at blive bedre.
Gevinsten ved at blive bedre
Prøv at se på dine yndlingsbloggere og -forfattere. Er de flinke mennesker der bare høfligt besvarer en henvendelse eller sender et tilfældigt tweet på Twitter?
Eller har de noget særligt, noget enestående, noget … bedre?
Jeg tør vædde på at det har de (eller også abonnerer du på nogle ret dårlige bloggere).
Her er hvad jeg lærte om mig selv før jeg besluttede at blive bedre (hvilket er blevet en hel livsstil for mig):
- Jeg brugte 20 minutter på et indlæg som jeg burde bruge to timer på.
- Jeg var altid bagud med arbejdet. Mine indlæg var forhastede og rodede.
- Jeg troede at jeg kunne klare alting selv.
- Jeg ville have at folke læste mine tekster fordi jeg var noget særligt.
I virkeligheden var jeg arrogant og tog voldsomt fejl.
Her er hvad jeg begyndte at gøre i stedet for
Jeg satte mig ned for at arbejde hver dag. Jeg besluttede at jeg ville gøre hvad jeg kunne for at gøre arbejdet bedre i dag end i går.
Jeg begyndte at afsætte tid til at skrive godt indhold. Jeg havde brug for en daglig rutine og en grund til at udføre den for at kunne opretholde den disciplin der skal til for at kunne levere en god kvalitet.
Hver dag stiller jeg mig selv tre spørgsmål for at opretholde en god balance i mit arbejde og familie:
- Hvad er sundere en dét jeg gør nu?
- Hvad kan jeg gøre for at dette bliver nemmere?
- Hvad kan jeg gøre for at min økonomi bliver bedre?
Jeg begyndte at planlægge mere. Jeg afsætter tid til forberedelse, så jeg ikke føler at jeg skal skynde mig og så jeg kan nå at redigere mit arbejde før jeg udgiver det.
Jeg spørger andre til råds og lytter mere. Jeg begyndte at abonnere på ressourcer om blogging, content marketing og personlig udvikling. Her deltager jeg i fællesskabet ved at kommentere, følge dem på Facebook og stille spørgsmål.
Jeg holdt op med at forvente at folk læser mine tekster bare fordi de er gode. I stedet begyndte jeg at finde måder at skabe værdi for folk. Jeg begyndte at skrive noget unikt og brugbart som folk havde behov for. Jeg ville ikke længere prøve at overtale folk til at læse min blog.
Det er ikke sikkert at du har de samme udfordringer som jeg, men de kan hjælpe dig lidt på vej.
Nu er det tid til at vælge
Du kan tage nogle af mine metoder til dig, uden at ændre din tilgang til at skrive. Du vil måske få succes … en kort stund.
Du kan også vælge at lade være med at springe over hvor gærdet er lavest. Du kan ændre din livsstil og begynde at give andre værdi. Være en ressource og udrette ting der er værd at tale om.
Tro mig – du vil kunne gøre en forskel i verden.
Valget er dit.
Hvad nu?
Lad os begynde således: Afsæt noget tid (en time eller to, hvis du kan) og skriv et blogindlæg der er bedre end noget andet du har skrevet.
Hvis du havde et budskab du skulle dele med verden lige nu, hvad var det så? Skriv budskabet og del det.
Gør det igen i morgen. Gør det dagen efter i morgen, og dagen efter igen.
Igen og igen… blive ved med at dele budskabet.
Så kommer du til at gøre en forskel og du bliver hele tiden bedre til det.
Du kan også deltage i min 30-dages skriveudfordring. Det er en challenge der hjælper dig med at blive en lille smule bedre hver dag. På en måned er du mere end dobbelt så god til at skrive end du er lige nu. 30-dages skriveudfordring.