Det har været endnu en fantastisk uge på erikback.com. Jeg har oprettet en Facebookside til bloggen (du må meget gerne “synes godt om” den); jeg er begyndt at bruge Instapaper til at holde styr på alt det jeg læser på nettet, – jeg forstår ikke at jeg har kunnet leve uden. Og så har jeg fået læst lidt. Her er lidt af det der har inspireret mig mest i denne uge.
The Secret to Getting Large Facebook Link Image Sizes | Louise Myers [sociale medier]
Har du også undret dig over hvorfor din delte links fremstår forskelligt på de sociale medier? Jeg foretrækker det store billede, og her er forklaringen på hvordan du kan bestemme størrelsen.
Anders And-sprogets sejr | Kirsten Rask [skrive]
Bliver vores sprog for simpelt? Her er et kritisk syn på forenklingen af sproget ved brug af læsbarhedsindex (LIX). Skribenten opfordrer til at bruge LIX varsomt og lade være med at forenkle bare for at forenkle.
Jobansøgninger og jobsamtaler | Mikael Elkan [ansøgninger]
Elkan deler et par gode tips om jobsøgning. Særligt kan jeg lide at han også lægger vægt på ansøgningens værdi og formål. Han giver også en rettesnor for sprog, længde og opsætning af ansøgningen.
Your Weaknesses Don’t Bother Me | Medium [selvudvikling]
I provokerende stil rejser Gary Vaynerchuk spørgsmålet om vi er alt for fokuserede på svagheder? Han foreslår at vi flytter fokus til vores styrker og altid yder vores bedste, i stedet for at hele tiden at udvikle og forbedre vores svage sider. Da jeg læste artiklen kunne jeg ikke lade være med at filosofere lidt over hvad svagheder egentlig er?
10 Blogging Tips | Chris Brogan [blogging]
Helt enkelt og kortfattet. Ti rigtig gode tips når du blogger.
Derudover har jeg genlæst lidt om dét at være en sund familie i Livet og hvordan man overlever det (Life And How To Survive It), en lidt ældre (1994), men stadig gyldig udgivelse.
Har læst lidt om argumentation i Tal en tanke, der handler om klarhed i tænkning og kommunikation.
Foran mig venter en gammel sag, Sonnet 18 af Shakespeare.
Den mest læste artikel på erikback.com i denne uge var Bliv bedre til at skrive ansøgninger.
Husk at tilmelde dig mit ugentlige nyhedsbrev så du kan få inspiration og skrivetips direkte i din mail.
Hvad har inspireret dig til at gøre en forskel, i denne uge? Del hvad du læser i kommentaren.