At skrive tekster for nonprofit kræver noget specielt. Det adskiller sig fra andre tekster ved at dét du sælger ikke har en pris i kroner og øre. Prisen er noget langt mere værdifuldt. Det handler om følelser, om empati.
For at kunne markedsføre en nonprofitorganisation på skrift, skal du være en god fortæller. Du skal fortæller historier – du skal bruge storytelling (som det hedder på moderne dansk). Du skal skabe opmærksomhed. Få folk til at snakke. Give dem noget at snakke om. Hvad mere er, du skal gøre det for et absolut lavbudget.
Nonprofit kræver budskaber af meget høj kvalitet fordi organisationerne skal tiltrække publikum gennem opsigtsvækkende sager og uforglemmelige historier.
I nonprofit er det ikke bare et produkt eller en service der bliver handlet. Det er et liv, en sag eller en historie.
Find historier der er værd at dele
Budskaber der er værd at dele – dem der har potentiale for at sprede sig (blive virale, i fagsproget) – er interessante og fascinerende. De er historier, billeder, videoer som folk har lyst til at dele med deres venner. De er budskaber der bliver delt på Facebooks tidslinjer og pippet på twitter.
Ikke fordi de gør dig en tjeneste, men fordi gode ideer og historier fortjener at blive delt.
Hvis dine tekster ikke indeholde gode ideer eller gode historier, så kan du ligeså godt lade være at skrive for nonprofitorganisationer. Hvis ikke du har tænkt dig at fortælle noget bemærkelsesværdigt, noget revolutionerende, så spilder du din tid. Enten markedsfører du ikke budskabet godt nok, eller også er budskabet ikke værd at markedsføre. Uanset, så står du uden en opgave.
Hvis din service ikke nogens opmærksomhed værd, så ved dine ‘kunder’ det allerede. Du har bare bidraget med støj.
Det gælder også for virksomheder
Virksomheder der sælger produkter er også begyndt at bruge midlerne der bruges i nonprofit. Det er ikke længere nok bare at sælge et produkt. Det betyder ikke noget om folk har brug for produktet. Det er ikke nok at have et produkt folk har brug for (eller endda har lyst til). De har masser af andre muligheder end lige dit produkt eller service.
Hvad gør dit produkt eller service til noget særligt? Noget unikt.
Folk vil have – mere end nogensinde – en historie, et formål, en god grund til at være en del af din organisation.
Du kan (skal) give dem en god grund.
Hvad folk vil have
Folk vil have et ideal. De vil have en nobel sag og hvis du beder nogen at bidrage til dit velgørende formål, så er behovet endnu større.
Som skribent og formidler er det din pligt at gøre mere end bare at skrive. Du er nødt til at skrive en historie som folk bliver fanget af.
Når jeg tænker over det, så er markedsføring for velgørenhed nok ikke så forskellig fra anden markedsføring.